Dansk wildcard-kører: Jeg vil tilbage i grandprix-serien

Michael Jepsen Jensen var godt kørende i forbindelse med weekendens VM for par. Nu får han så sin belønning. Scanpix

Dansk wildcard-kører: Jeg vil tilbage i grandprix-serien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michael Jepsen Jensen er meget opsat på at vise sig fra sin allerbedste side, når der om små tre uger skal køres grandprix i Horsens.

26-årige Michael Jepsen Jensen fra Grindsted viste sig henover weekenden fra sin allerbedste side i forbindelse med VM for par, hvor Danmark dog sluttede lige udenfor medaljerækken.

Og lørdag den 30. juni får Jepsen Jensen igen chancen for at bide skeer med den absolutte verdenselite, når der skal køres en afdeling af grandprix-serien i Horsens.

Formstærke Jepsen Jensen er nemlig blev tildelt et wildcard til løbet.

- Jeg glæder mig. Mit mål er jo at komme tilbage som fast kører i serien, så det bliver vigtigt at gøre det godt, mener Michael Jepsen Jensen, der i år røg ud af GP-kvalifikationen før tid.

En fin chance

Lykkes det eksempelvis for Jepsen Jensen at komme i finalen eller måske endda vinde i Horsens, vil det automatisk øge hans chancer for at blive tildelt et wildcard til grandprix-serien 2019 ganske betragteligt.

- Det spekulerer jeg nu ikke så meget over. Det er ude af mine hænder, men det er en fin chance for mig at være i Horsens. Det er et klap på skulderen at få wildcardet, og så er det klart, at jeg selvfølgelig er voldsom opsat på at levere varen.

Og Jepsen Jensen kan finde rundt på banen i Horsens. Tilbage i 2015, hvor Peter Kildemand vandt det danske grandprix, blev Michael Jepsen Jensen nummer tre.

Nicki Pedersen er eneste faste danske kører i grandprix-serien i år, mens Niels-Kristian Iversen er førstereserve. Om han kommer til at køre i Horsens, er endnu ikke afgjort.

Slangerups Mikkel Michelsen og Region Vardes Mikkel Bech bliver reserver i Horsens.

VM-serien føres i øjeblikket af svenske Fredrik Lindgren, mens britiske Tai Woffinden følger lige efter.

Dansk wildcard-kører: Jeg vil tilbage i grandprix-serien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce