Dansk trio er klar til vildt ræs om grandprix-pladser

Hans Andersen, der til daglig er A-kører hos Region Varde, er klar til GP Challenge i slutningen af juli. Her køres der om tre faste pladser i grandprix-serien 2019. Foto: John Randeris

Dansk trio er klar til vildt ræs om grandprix-pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kenneth Bjerre og Niels-Kristian Iversen kvalificerede sig lørdag til GP Challenge, mens Hans Andersen mandag eftermiddag gjorde dem kunststykket efter ved et løb i tyske Abendsberg.

En dansk trio er med, når der lørdag den 28. juli i Landshut i det sydlige Tyskland skal køres om tre faste pladser i grandprix-serien 2019.

Lørdag vandt Kenneth Bjerre sin semifinale i italienske Lonigo, mens Niels-Kristian Iversen blev treer i Slangerup, hvilket lige akkurat var nok til at klemme sig videre til det afgørende ræs.

Bjerre og Iversen får selskab af Region Vardes Hans Andersen, der mandag eftermiddag i Abendsberg i Tyskland scorede 13 ud af 15 mulige point i sin semifinale. Det rakte til en andenplads efter Craig Cook, men det er altså nok til at komme videre.

- Det var en hårdt løb, men jeg synes, at tingene fungerede rigtig godt. Jeg laver fire heatsejre og en enkelt tredjeplads, hvor jeg bliver kørt langt ud i det første hjørne. Jeg kører så forbi Peter Kildemand og er tæt på andenpladsen, men jeg valgte ikke at satse hele butikken i den situation, og det var nok meget klogt, mente Hans Andersen.

- Jeg er videre, og det er dejligt. Heldigvis er der et godt stykke tid til GP Challenge, så jeg kan nå at få prøvet en masse ting af og sørge for at stå knivskarpt, når det skal afgøres.

Bjerre, Iversen og Andersen har masser af rutine, men til gengæld kniber det alvorligt for de lidt yngre danske kørere, der alle missede GP Challenge.

Dansk trio er klar til vildt ræs om grandprix-pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce