Dansk topkører indstiller speedwaykarrieren

Patrick Hougaard, forrest, indstiller speedwaykarrieren, og det er der flere årsager til. Foto: René Lind Gammelmark

Dansk topkører indstiller speedwaykarrieren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Patrick Hougaard har bestemt sig for at trille speedwaycyklen i garagen. Og den bliver ikke fundet frem igen til foråret. Der er flere årsager til det uventede karrierestop.

Den havde de færreste set komme, men den er god nok.

29-årige Patrick Hougaard, der i en årrække var en af de absolutte profiler på Holsteds ligahold, har besluttet sig for, at han ikke længere skal være speedwaykører.

- Jeg føler ikke, at jeg har løftet mit niveau i de senere år. Desuden har jeg haft flere skader, og så er der heller ikke længere den økonomi i det for mit vedkommende. Og endelig må jeg også bare konstatere, at lysten ikke længere er der 100 procent, forklarer Patrick Hougaard.

Og det er da også ved at være en del år siden, at Hougaard lavede sine bedste resultater.

Tilbage i 2009 blev han en samlet nummer tre i kampen om det individuelle U21-verdensmesterskab, mens han året efter var en del af det danske U21-landshold, som gjorde det særdeles fornemt og snuppede VM-guld. Derudover er det blevet til to gange bronze i kampen om den individuelle EM-titel.

- Men beslutningen har været rigtig svær at træffe, men jeg tror, at det er det rigtige. Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser, og det tager jeg med mig, siger Patrick Hougaard, der i 2018-sæsonen kørte for Grindsted i den hjemlige liga.

Hougaard har dog allerede fundet ud af, hvad han skal lave, når tiden ikke skal gå med speedway og rejser i ind-og udland. Til marts næste år bliver han nemlig færdig med en el-teknisk uddannelse.

- Desuden bliver der naturligvis også mere tid til familie og venner. Det er også et stort plus.

Dansk topkører indstiller speedwaykarrieren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce