DMU-formand: Nu vil vi se resultater

For få uger siden blev Danmark nummer fire ved VM for par. Et rimeligt resultat, men herhjemme er vi bedre vant. I øjeblikket er der dog rigtig langt mellem de fornemme resultater. Foto: Sportxpress / Scanpix Ritzau

DMU-formand: Nu vil vi se resultater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Resultatmæssigt er dansk speedway nede i et gigantisk hul, og derfor vil det være yderst tiltrængt med en gedigen succesoplevelse lørdag aften i forbindelse med det danske grandprix i Horsens.

Der var engang...

Sådan begynder de fleste eventyr, og i rigtig mange år var det helt eventyrligt, hvad der blev præsteret af danske speedwaykørere.

Ole Olsen, Hans Nielsen, Erik Gundersen og Nicki Pedersen har tilsammen sikret Danmark 13 individuelle verdensmesterskaber, men nu er storhedstiden forbi - og det har den faktisk været det et godt stykke tid.

Nicki Pedersen, der i denne sæson er eneste faste danske kører i grandprix-serien, vandt det sidste af sine tre individuelle VM-titler helt tilbage i 2008.

- Vi står med nogle udfordringer. Det må vi erkende, understreger Jørgen Bitsch, der er formand for Danmarks Motor Union.

- Det er i hvert fald for lidt at have en enkelt kører med i VM-kampen. Det kan der ikke være to meninger om.

I slutningen af juli har en erfaren trio bestående af Niels-Kristian Iversen, Hans Andersen og Kenneth Bjerre dog chancen for at booke en billet til grandprix-serien, når der køres GP Challenge i Landshut i Tyskland.

- Jeg vil være tilfreds med to danske kørere i grandprixet 2019. Alt andet er for lidt. Vi må mange dygtige unge kørere undervejs, og jeg synes, at der generelt gøres et godt stykke arbejde, men vi må bare erkende, at der er et godt stykke fra at være talent og til at bide skeer med verdenseliten, siger Jørgen Bitsch.

Så vi kan godt kalde 2018 lidt af et skæbneår for dansk speedway.
DMU-formand Jørgen Bitsch

Resultater skal følge med

Og hvis ikke speedwaykørerne snart tager sig sammen og sørger for topresultater, kan det få konsekvenser.

- Der bliver brugt mange penge på speedway fra vores side og også fra Team Danmarks side, og det er klart, at resultaterne skal følge med, hvis det skal fortsætte på den måde.

- Men vi håber, at det kan forblive på samme niveau, da der er gang i mange spændende ting - og de ting skal være med til at sikre den næste generation af dygtige speedwaykørere, men lige nu har vi brug for en fyr som Nicki Pedersen lidt endnu.

- Og jeg vil gerne understrege, at vi er meget tilfredse med det arbejde som landstræner Hans Nielsen udfører i samarbejde med Henrik Møller og Erik Gundersen. Der er ingen planer om, at de ikke skal fortsætte.

Danmark gjorde i år en rimelig figur i forbindelse med VM for par, mens det var helt skidt ved VM for hold i fjor, hvor de rød-hvide for første gang i umindelige tider ikke formåede at køre sig videre fra den indledende runde.

- Så vi kan godt kalde 2018 lidt af et skæbneår for dansk speedway, og derfor krydser vi naturligvis også alle sammen fingre for, at vores to danske kørere gør det godt i Horsens lørdag aften. Vi har så meget brug for nogle positive oplevelser, mener DMU-formand Jørgen Bitsch.

DMU-formand: Nu vil vi se resultater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce