Ambitiøs grandprix-kører: Jeg skal i top fem

Niels-Kristian Iversen har kendt svenske Laura i mange år. Her er et billede fra parrets bryllup. Sammen har de datteren Nicole.

Ambitiøs grandprix-kører: Jeg skal i top fem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nygift og med masser af gåpåmod og tro på egne evner. Det er status for Niels-Kristian Iversen, der i år er tilbage i grandprix-serien, og her er han altså ikke bare for at køre med.

I denne uge vendte speedwaykøreren Niels Kristian Iversen hjem fra bryllupsrejse i Paris med sin svenske kone Laura, der nu hedder Iversen til efternavn.

Og det er en Niels Kristian Iversen med klare mål i tasken for den kommende grand prix sæson, der er vendt hjem.

- Først og fremmest glæder jeg mig helt vildt til at komme i gang igen. Jeg har været ude af grandprix-serien i et år, men nu har jeg selv kvalificeret mig tilbage i det selskab, hvor jeg ved, jeg hører hjemme.

Niels Kristian Iversens mål for sæsonen er en slutplacering i top fem.

- Jeg ved, hvad grandprix-serien handler om, men jeg er også realistisk efter en lang og hård periode med skader. Når det er sagt, vil jeg vinde mindst et grandprix i år. Ellers er det de enkelte løb, der tæller, og så handler det om at komme i nogle finaler. Gør jeg det, er jeg automatisk i spil til podiet og de mange point, lyder meldingen.

Fysisk træning

Fra hjemmet i England er Niels Kristian Iversen i gang med en benhård fysisk træning, men han føler også, at han på andre fronter er godt rustet til den kommende grandprix-sæson.

- Jeg kørte min første hele grandprix-sæson helt tilbage i 2006 og har nu erfaringen til at håndtere både op- og nedture. Sidste år kørte jeg hele sæsonen med en skadet skulder, og jeg lærte mig selv bedre at kende i den proces. Det har styrket mig mentalt. Min indre ild brænder, og jeg føler mig ekstra motiveret, fortæller Iversen, der ligamæssigt igen i år er at finde hos Esbjerg Vikings.

Grandprix-serien indledes lørdag den 18. maj på Polens nationalstadion i Warszawa og består af i alt ti løb. Lørdag den 7. september kommer grandprix-karavanen, hvor der også er blevet plads til europamester Leon Madsen, forbi Vojens Speedwaycenter.

Iversen har vundet fem grandprixer i karrieren. Hans bedste samlede resultat var tilbage i 2013, hvor han fik VM-bronze.

Ambitiøs grandprix-kører: Jeg skal i top fem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce