Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

SønderjyskE vil nøjes med én playmaker

Chris Jørgensen bliver den eneste klassiske playmaker i SønderjyskE i næste sæson. Arkivfoto: Timo Battefeld

SønderjyskE vil nøjes med én playmaker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE har ingen planer om at hente en afløser for Claus Kjeldgaard efter denne sæson. Til gengæld skal venstrebacks benyttes på positionen.

SØNDERBORG: Når SønderjyskE indleder en ny sæson til næste sommer, bliver det med al sandsynlighed med Chris Jørgensen som truppens eneste playmaker.

Claus Kjeldgaard stopper i klubben efter denne sæson, men cheftræner Kasper Christensen fortæller, at der ikke er udsigt til at hente en decideret afløser. Til gengæld kan Kasper Olsen og Aaron Mensing forberede sig på, at de til tider skal flyttes fra positionen som venstre back.

- Det er ingen hemmelighed, at vi er gået efter en trupsammensætning til næste år, hvor nogle af vores venstre backs skal ind at tage tid som playmakere. Det kunne være Kasper Olsen, og det er også noget, vi har talt med Kasper om, og det er noget, vi har talt med Aaron om, siger SønderjyskE-træneren.

- Jeg har ikke gjort mig mange tanker om det endnu, for lige nu handler det om, at vi skal finde ud af, hvordan vi kommer til at præstere i indeværende sæson. Det er den ene ting. Den anden ting er, at næste sæson må ligge, når denne her sæson er slut. Men det er ingen hemmelighed, at vi bevidst er gået efter at have én klassisk playmaker - altså Chris - og så kigge lidt mere på individuelle kompetencer på for eksempel Kasper Olsen og se på, hvordan vi får sat det sammen, siger Kasper Christensen.

 

Tre venstrebacks

SønderjyskE vil i næste sæson have både Mattias Thynell, Aaron Mensing og Kasper Olsen som venstre backs i truppen, og det er den situation, der gør det naturligt at overveje, hvordan man får mest gavn af de tre spillere, der hver for sig har klare kvaliteter.

- Så næste år kan man måske Mensing og Thynell spille på banen samtidig. Det kan være, man kan se Kasper Olsen og Mensing spille på banen på samme tid - bare for at tage et eksempel. Umiddelbart er det nok sådan, at Kasper er den, der er mest playmaker-agtig af dem, men det kunne også være Mensing, siger Christensen.

SønderjyskE hentede Kasper Olsen til klubben fra Bjerringbro/Silkeborg i sidste uge, fordi Thynell og Simon Kristiansen er skadet på ubestemt tid.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark