Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vinderslev får tre-årig kontrakt: - Det er sindssyg stort for mig

Rasmus Vinderslev er en af de lokale spillere, som SønderjyskE satser på i fremtiden.

Vinderslev får tre-årig kontrakt: - Det er sindssyg stort for mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årige Rasmus Vinderslev, der har fået sin fodboldopdragelse i Haderslev, på kontrakt frem til sommeren 2021.

FODBOLD: Holdkammeraterne kalder ham bare "Ralle" - og unge Vinderslevs øgenavn kommer man også til at kunne høre på SønderjyskE's anlæg i de kommende sæsoner.

Den unge midtbanemand har nemlig imponeret så meget, at det gode arbejde nu har kastet en treårig kontrakt af sig. Det kan man da i den grad kalde en blåstempling.

- Det betyder rigtig meget for mig. Jeg er sindssyg stolt, fortæller Rasmus Vinderslev, der for et halvt års tid siden skrev under på en etårig aftale, men nu er den altså blevet forlænget frem til sommeren 2021.

- Begge parter skulle lige se, om det her nu også var det rigtige. Og det var det heldigvis.

Vinderslev debuterede for SønderjyskE i superligaen i maj sidste år, hvor han fik det sidste minut på banen, da de lyseblå bankede Brøndby 3-0 hjemme i Haderslev.

Efterfølgende er det blevet til yderligere tre indhop, men fremover kommer tilskuerne til at se endnu mere til Rasmus Vinderslev. Det er sportschef Hans J. Haysen slet ikke i tvivl om.

- Han er ydmyg og hårdtarbejdende og inde i en god udvikling, så han får helt sikkert spilletid. Nu er fundamentet på plads, og jeg synes, det er dejligt, at vi igen kan forlænge med en af de lokale drenge.

Rasmus Vinderslev ved godt, at det nu handler om at hårdt arbejde og om at bevare tålmodigheden.

- Vi har mange dygtige spillere, og jeg forsøger at suge til mig hver eneste dag. Det er fedt for mig, at vi for eksempel har fantastiske folk som Niki Zimling og Marcel Rømer på midtbanen. Det er der, hvor jeg ser mig selv. Jeg kan også godt gå hen og spille i midterforsvaret, så det ser jeg egentlig bare som et ekstra plus.

Vinderslevs store idol er Xavi Hernández, der i en lang årrække, var en af de helt store Barcelona-stjerner.

- Jeg kan tydeligt huske, at jeg til min konfirmation fik en Barca-trøje, hvorpå han havde skrevet en hilsen. Så bliver det næste ikke større.

Vinderslev får tre-årig kontrakt: - Det er sindssyg stort for mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.