Stærk målmand får et år mere i SønderjyskE

Sebastian Mielitz blev passeret tre gange i den seneste kamp mod Hobro, men den tyske målmand har set over hele sæsonen imponeret stort i SønderjyskE. Foto: Bo Amstrup, Scanpix

Stærk målmand får et år mere i SønderjyskE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sebastian Mielitz og SønderjyskE forlænger samarbejdet med endnu et år, så den sønderjyske klub nu har papir på den tyske målmand frem til sommeren 2020.

SUPERLIGA: Det er kun få dage siden, at vi her på avisen skrev, at Sebastian Mielitz ville blive SønderjyskE's største salgsobjekt i sommerpausen, men Haderslev-klubben gør nu, hvad den kan for at holde på den stærke målmand.

Med et år tilbage af sin kontrakt var det nu, tyskeren skulle skydes af, hvis sønderjyderne skulle nå at tjene penge på ham, men parterne har nu forlænget samarbejdet med endnu et år, så der er mere ro på bagsmækken.

SønderjyskE har nu kontrakt med Mielitz frem til sommeren 2020. Klubben meddeler, at det er en option om en forlængelse i kontrakten, han underskrev for et år siden, der nu bliver effektueret.

- Mielitz har spillet fast, siden han stødte til truppen sidste sommer, og derfor har det været en let beslutning at udnytte klausulen og forlænge samarbejdet med yderligere et år, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

Flere forespørgsler

Den tyske målmand fører clean sheet-listen i superligaen med 11 gange rent mål - det samme som Hobros Jesper Rask og FCM's Jesper Hansen - og alene i foråret er han gået fra banen uden mål imod sig seks gange.

- Specielt i dette forår har han vist høj klasse og har også flere gange har været kampafgørende for os. Vi har haft flere forespørgsler på ham og er derfor også ekstra glade for, at vi nu har fået papir på ham i de næste to sæsoner, siger Haysen.

Sebastian Mielitz' næste opgaver er de kommende Europa-playoff-kampe mod AGF. Første opgave er i Aarhus på lørdag, og der er returopgør i Haderslev på tirsdag.

Stærk målmand får et år mere i SønderjyskE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce