Sportschef Haysen: 100 procent opbakning til vores træner

- Når det går dårligt, har vi alle et ansvar, siger SønderjyskE-sportschef Hans J. Haysen. Arkivfoto: Christer Holte

Sportschef Haysen: 100 procent opbakning til vores træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans J. Haysen mener stadig, at SønderjyskE har den helt rigtige træner, selvom der blev leveret en meget ringe indsats i mandags i Esbjerg, og det lige nu halter med resultaterne.

- Det var ikke en præstation, som var SønderjyskE værdig. Vi leverede alt det, som vi ikke vil være kendt for.

Og sportschef Hans J. Haysen mener, at den slags falder tilbage på alle i klubben.

- Det er spillerne, det er trænerteamet, og det er mig som sportschef. Så nej, man kan ikke udpege en enkelt syndebuk. Det er ikke rimeligt.

Og Haysen understreger, at han fortsat har fuld tiltro til, at Claus Nørgaard er den rigtige mand at have siddende i trænersædet.

- Ingen tvivl om det. Jeg ser jo, hvad der bliver lavet på træningsbanen hver eneste dag, og man kan jo ikke ligefrem beskyde Claus for, at han ikke også prøver noget i kampene. Det gjorde han også i mandags, men det kom bare aldrig til at fungere, så Claus er vores mand. Punktum.

En svipser

Men fire point i fem kampe er for lidt - og det er Haysen helt med på. Han synes dog ikke, at SønderjyskE har fået som fortjent indtil videre.

- Vi skulle have haft point mod AaB, vi skulle have holdt fast i Odense, og så kunne enhver jo se, at vi burde have været foran 3-0 ved pausen mod AGF, og så havde den kamp været lukket.

- Kampen i Esbjerg var en svipser. Det var skidt, og det var vel den første kamp, hvor man kan sige, at vi ikke var, hvor vi skulle være, men en enkelt decideret dårlig kamp får os på ingen måde til at gå i panik.

- Så nej, vi holder ikke krisemøder, men vi har evalueret Esbjerg-kampen. Den slags gør vi i øvrigt hver gang, og alle mand var enige om, at sådan en præstation skal være en enlig svale. Det har vi givet hinanden håndslag på.

Og fredag står menuen så på oprykkerne fra Vendsyssel hjemme i Haderslev. Her vil både Haysen og administrerende direktør Klaus Ramussen se en trodsreaktion efter 0-1-nederlaget i Esbjerg.

- Vi skal meget gerne have tre point, men det kræver, at alle stepper op. Spillere, trænerteamet og alle os andre omkring holdet. Sådan fungerer tingene hos os. Vi står sammen, når det går godt, og når det går skidt.

Sportschef Haysen: 100 procent opbakning til vores træner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce