SønderjyskE i sidste finpudsning

SønderjyskE har denne vinter spillet mod Hansa Rostock (1-2), Kolding IF (3-0), FC Fredericia (2-3), Dinamo Zagreb (0-3) og Banik Ostrava (0-1), og mandag eftermiddag slutter Jeppe Simonsen & Co. af mod Silkeborgs reserver. Foto: Jacob Schultz

SønderjyskE i sidste finpudsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betingelserne er ikke de bedste for SønderjyskE i generalprøven før superligapremieren.

OPTAKT: SønderjyskE-træner Claus Nørgaard har haft sine udfordringer op til vinteropstartens sidste træningskamp.

Generalprøven skulle have været spillet søndag mod superligakonkurrenterne fra Lyngby Boldklub, men på grund af den truende konkurs i Lyngby møder sønderjyderne i stedet Silkeborg IF's reserver mandag eftermiddag.

- Det er ikke, som vi havde ønsket, men sådan er det endt, og så må vi prøve at få det bedste ud af det. Silkeborg spillede egentligt sin sidste træningskamp i fredags, men de har sagt, at de kommer med et fint hold, siger Claus Nørgaard.

I vinterens sidste træningskamp plejer holdet at være nogenlunde lig med startopstillingen i superligaen, men en god portion skader og skavanker betyder, at SønderjyskE ikke kan stille med det stærkest mulige hold.

Marc Pedersen, Simon Poulsen, Stefan Gartenmann, Anders Egholm, Rasmus Vinderslev og Søren Frederiksen er alle ude - samt langtidsskadede Sakari Mattila naturligvis - og det frafald går især ud over mulighederne i forsvaret.

Optakt
SønderjyskE's sidste træningskamp spilles mod Silkeborgs reservehold mandag klokken 13.00 på Haderslev Fodboldstadion, hvor der er fri entré.

Åbne pladser

Claus Nørgaard er dog ved at nærme sig det hold, han helst vil sende på banen, men der er stadig nogle tvivlsspørgsmål på enkelte positioner.

- Det er der nok et til tre steder - i hvert fald på et par positioner, siger SønderjyskE-træneren.

Da det netop er den sidste testkamp, bliver der ikke eksperimenteret så meget, som der blev i vinterens første kampe.

- Der er nogle ting, som vi rent taktisk skal arbejde med frem mod den første kamp. Det handler om de gængse aftaler, men det bliver også lidt en anden kamp, fordi FC Nordsjælland spiller på en helt specifik måde. Det er også en kamp, der skal give det sidste skud rent fysisk, inden vi skal finde friskheden frem mod Nordsjælland-kampen.

Brøndby i pokalen

SønderjyskE-træneren så søndag pokalkampen mellem FC København og Brøndby IF, og han kunne dermed selv konstatere, at SønderjyskE's pokalkvartfinalemodstander til april bliver Brøndby, der vandt 1-0 i Parken.

- Det er to gode hold, så om det lige blev det ene eller det andet hold, det gør ikke den store forskel, siger Claus Nørgaard.

SønderjyskE i sidste finpudsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce