SønderjyskE henter tidligere FCK'er hjem fra Skotland

Dansk-ghanesiske Danny Amankwaa (i rødt) har i denne sæson ikke fået meget spilletid på Hearts' førstehold. SønderjyskE har store forventninger til den tidligere FCK'er. Arkivfoto: Reuters/Craig Brough

SønderjyskE henter tidligere FCK'er hjem fra Skotland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

24-årige Danny Amankwaa skifter omgående fra skotske Hearts til SønderjyskE. Sportschef Hans Jørgen Haysen har store forventninger til den dansk-ghanesiske kantspiller.

SønderjyskE: Første oprustning er i hus.

SønderjyskE har præsenteret dansk-ghaneseren Danny Amankwaa som ny spiller i truppen.

Amankwaa har skrevet under på en etårig kontrakt og skifter omgående til SønderjyskE fra Hearts, der ligger nummer fem i den skotske Premier League. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

I Hearts har kantspilleren haft svært ved at få spilletid og har i denne sæson spillet blot 89 minutter i alt i ligaen og i cupturneringen.

Inden skiftet til Skotland for et år siden spillede Amankwaa seks sæsoner i FC København, hvor han i de fleste sæsoner primært blev brugt som indskifter.

SønderjyskE's sportschef, Hans Jørgen Haysen, forventer store ting af Amankwaa, hvis han kan holde sig fri for skader.

- Amankwaa har været et kæmpe talent, der har spillet masser af kampe for den bedste klub herhjemme, men det lykkedes ikke helt at bryde igennem i udlandet. Han har haft nogle bump undervejs med skader og manglende spilletid, men nu skal vi have ham i gang igen, og hvis han kan finde tilbage til det, han tidligere har vist, så bliver det voldsomt, siger Hans Jørgen Haysen i pressemeddelelsen.

Nyindkøb lover god form

Viser det sig, at Amankwaa bliver en succes i Haderslev, er både spiller og klub indstillet på at forlænge aftalen.

- Nu skal det hele kickstartes, og vi ser meget frem til at få det bedste frem i ham igen, siger Hans Jørgen Haysen i pressemeddelelsen.

Han beskriver Danny Amankwaa som en powerspiller med fart og gennembrudsstyrke, og han har den fordel, at han kan spille på begge kanter og som angriber.

Amankwaa lover, at han er i god form, selvom det ikke er blevet til meget førsteholdsfodbold i efteråret.

- SønderjyskE var den klub, der ville mig mest, og jeg havde nogle gode samtaler med Glen Riddersholm, og jeg tror, det bliver et godt samarbejde. Min form er rigtig god, selv om jeg ikke har spillet så meget, men jeg har spillet træningskampe og føler mig skarp og har også kun haft en uges pause, siger han i pressemeddelelsen.

Den nye SønderjyskE-spiller, der får nummer 7 på ryggen, har i alt spillet 61 ungdomslandskampe for Danmark.

Han træner første gang med sine nye holdkammerater fredag formiddag.

SønderjyskE henter tidligere FCK'er hjem fra Skotland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce