Sønderjysk nulløsning i Aarhus: Pausefisk uden mål

Mustapha Bundus aktion ser flot ud, men kampen mellem AGF og SønderjyskE var ikke køn. Foto: Axel Schütt

Sønderjysk nulløsning i Aarhus: Pausefisk uden mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AGF og SønderjyskE skulle ikke nyde noget af at underholde tilskuerne i Aarhus. Mandagens kedelige superligakamp endte uden mål.

FODBOLD: Det blev heller ikke opgøret mellem SønderjyskE og AGF i Aarhus, der fik overbevist ret mange mennesker om, at dansk fodbold i februar er det bedste, der er sket for den danske underholdningsindustri i de seneste mange år.

Ældre læsere erindrer måske dengang, DR TV havde såkaldte pausefisk på skærmen inden udsendelserne. Det var sådan en flok guppyer og slørhaler, der svømmede rundt på må og få for at få tiden til at gå. Gennem de fleste af mandagens 94 minutters superligafodbold i Aarhus mindede aktørerne lidt om disse pausefisk. Kun sjældent var der én, der skilte sig ud. Ellers svømmede de bare lidt rundt på må og få.

Kampen endte 0-0 mest af alt, fordi ingen af holdene sådan for alvor vovede at satse på sejren. I hvert fald slet ikke i anden halvleg, da de to hold havde det ene point på hånden. Det ene point, der ikke rigtigt flytter noget som helst i tabellen for nogen af duellanterne.

SønderjyskE er tit vendt hjem fra Aarhus med en souvenir i form at tre point, og på en måde ville det have lignet en klassisk udekamp mod AGF, hvis Mikael Uhre havde bragt gæsterne i front, da uret havde rundet 45 minutter, og første halvleg var inde i dommerens overtid.

For det havde nemlig ikke været gæsterne, der havde været nærmest kampens første scoring, og fra det udgangspunkt har sønderjyderne fejret mange triumfer i Aarhus.

Det, der syntes at have ændret sig mest til dette opgør, var, at det var værterne, der kom med den aggressivitet og fysik, der ofte har givet sønderjysk bonus i de interne opgør.

Fakta
Kampen i talAGF-SønderjyskE 0-0 (0-0)

Advarsler

SønderjyskE: Victor Mpindi Ekani (17.), Kees Luijckx (90.)

AGF: Tobias Sana (17.), Pierre Kanstrup (43.), Kasper Junker (90.)

SønderjyskE: Sebastian Mielitz - Stefan Gartenmann, Eggert Jonsson, Kees Luijkx, Nicholas Marfelt - Niki Zimling (67. Philip Zinckernagel) - Simon Kroon, Marcel Rømer, Victor Mpindi Ekani, Christian Jakobsen - Mikael Uhre

Tilskuere: 4.418

AGF med chancer

Mandag aften var det de hvide AGF'ere, der kom farende gennem snefnuggene med størst energi og mest tro på tingene i begyndelsen af kampen.

AGF-frontløberen Mustapha Bundu havde flere gode muligheder for at score kampens første mål, men angriberen savnede kraft og skarphed i afslutningerne. Heldigt for SønderjyskE, der ikke virkede helt afbalanceret i forsvarsspillet. Det gjorde Eggert Jonsson heller ikke, da han efter en halv times tid ville følge en bold ud til målspark, men i stedet satte lårbassen på, så han var tæt på at sende bolden i eget net.

Ellers var det venstre forsvarsside, der så mest bekymrende ud set gennem SønderjyskE-briller. Nicholas Marfelt virkede meget sårbar, om end det var efter en fejlaflevering på AGF's banehalvdel, det for alvor blev farligt, da hjemmeholdet løb kontra og kunne have straffet fejlen meget slemt.

Langt fra medaljeslutspil

Måske var det AGF, der gik mest efter sejren efter pausen, men de var sjældent farlige. SønderjyskE afventede mest den dødbringende målchance, der aldrig kom. Derfor var kampen ganske kedelig at overvære for de frysende tilskuere.

Superligaens grundspil svømmer snart ind i de sidste og afgørende spillerunder.

Et både gratis og letkøbt bud herfra er, at hverken AGF eller SønderjyskE bliver deltagere i medaljeslutspillet.

Bedømt ud fra mandagens kamp bliver de heller ikke savnet.

Sønderjysk nulløsning i Aarhus: Pausefisk uden mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce