Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Rømer: Vores krydser tæller for lidt

Marcel Rømer og SønderjyskE har ikke vundet i superligaen siden 7. august over AGF, og selv om det kun er blevet til tre nederlag siden, falder de fire uafgjorte kampe negativt ude i den stime, SønderjyskE lige nu er inde i. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

Rømer: Vores krydser tæller for lidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marcel Rømer ser ikke så sort på SønderjyskE's syv kampe uden sejre, men han erkender, at der skal flere sejre til for at holde liv i top seks-ambitionerne.

SUPERLIGA: Syv kampe i træk uden sejr skærer i øjnene på SønderjyskE-fansene, men de fire uafgjorte kampe, det er blevet til i samme periode, falder bare negativt ud, når man rammer en stime, som sønderjyderne er inde i i øjeblikket.

Marcel Rømer erkender dog, at de mange krydser rykker for lidt for SønderjyskE.

- Vi har også haft mange perioder med godt spil - desværre ikke så meget mod Brøndby - og vi har lavet nogle gode comebacks mod OB og FC Nordsjælland. Vi har også fire krydser i den stime, vi er inde i, så det er ikke, fordi vi svømmer i nederlag trods alt. Krydserne rækker bare ikke så langt, så vi skal have nogle flere point på kontoen, for de hold omkring os får dem desværre, og hvis vi gerne vil snuse til top seks - hvilket er svært at tale om i den her situation - så skal vi have point på kontoen, og det skal der allerede fra næste kamp, siger Marcel Rømer.

Næste kamp er hjemme mod FC Midtjylland fredag den 13. oktober, men inden da venter en landskampspause.

- Det havde været sjovere, hvis vi var gået på pause i sidste uge, hvor vi lavede et comeback i Farum, som nærmest føltes som en sejr. Det her er ikke en sjov én at gå på pause med, men heldigvis er der lang tid til næste kamp og god tid til at rejse os igen og få talt om de ting, der ikke var godt nok, siger midtbanespilleren.

SønderjyskE's efterårsprogram
13/10 SE-FC Midtjylland21/10 Silkeborg-SE

25/10 Jammerbugt-SE (pokal)

29/10 SE-Hobro

5/11 OB-SE

19/11 SE-FC København

24/11 Randers-SE

3/12 SE-Brøndby

8/12 Horsens-SE

Jonsson i forsvaret

I den kamp skal Rømers midtbanekollega Eggert Jonsson formentlig igen bruges som vikar i midterforsvaret. Kees Luijckx er nemlig i karantæne mod midtjyderne efter det gule kort i Brøndby.

- Hvem der skal spille, kan jeg ikke svare dig på endnu, men han kunne da være et bud, siger SønderjyskE-træner Claus Nørgaard, der i Brøndby valgte Jonsson frem for Anders Egholm.

- Jeg valgte Eggert mod Brøndby, fordi vi har været lidt ramt på mandskabet - Marc Pedersen er skadet og Stefan Gartenmann er i karantæne. Jeg vurderede, at Egholm ikke er helt klar endnu til at spille fra start i superligaen, så derfor var Jonsson det bedste bud, mener SønderjyskE-træneren.

Skader og karantæne gav nogle markante ændringer på SønderjyskE-holdet i Brøndby, og Claus Nørgaard mærker da også presset på bemandingen.

- Vi er ved at bygge et nyt hold op, efter vi har mistet mange spillere i de seneste par vinduer, og jo mere vi må skifte ud, jo mindre kontinuitet, og jo sværere er det at få de små mekanismer til at spille sammen. Men når det er sagt, er det ikke en undskyldning for, at vi taber og lukker målene ind, for det kan vi gøre bedre alligevel, siger Claus Nørgaard.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark