Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nørgaard: Lige så svært som forventet

SønderjyskE-træner Claus Nørgaard spillede flere af sine reserver ud mod Vendsyssel, men det rakte alligevel til en pokalsejr og et avancement til 1/8-finalen. Foto: Henning Bagger, Scanpix

Nørgaard: Lige så svært som forventet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE måtte slide for pokalsejren i Hjørring, men sønderjyderne kom videre trods stor udskiftning i startopstillingen.

REAKTIONER: SønderjyskE havde skiftet ud på otte pladser i forhold til den seneste kamp i superligaen, og seks af dem spillede fra start for første gang i sæsonen.

SønderjyskE-træner Claus Nørgaard gamblede og vandt i pokalturneringen, og han var godt tilfreds, da han gjorde status efter 2-1-sejren over Vendsyssel FF.

- Det var lige så svært som forventet. Pokalkampe er altid svære - specielt når man møder et hold, der er lige på grænsen til at være en del af superligaen. Vi løste det, som vi skulle. Det var et professionelt stykke arbejde, der gør, at vi vinder kampen, sagde SønderjyskEe-træneren.

Forsvaret virkede usikkert før pausen, og det kostede et mål og et straffespark.

- Der var et par kommunikationsfejl, og jeg synes, vores clearinger skal være bedre - specielt i første halvleg. Men i anden halvleg lukker vi det fint ned, sagde SønderjyskE-træneren, der også havde noteret sig plusser til offensiven.

- De to forreste arbejder hårdt, og der er generelt mange, der leverer en god holdpræstation. Emil Scheel arbejdede hårdt, Troels Kløve kom på måltavlen - det var overordnet en fin holdindsats, sagde Claus Nørgaard.

Kløve kigger indad: Bænkplads er fortjent

Pokalkongen Kløve

Dagens SønderjyskE-helt var Troels Kløve med to mål - præcis som da SønderjyskE besejrede Hvidovre i pokalturneringen sidste forår.

- Det er dejligt, at det for en gangs skyld går min vej. Det synes jeg, at jeg har manglet lidt i efteråret. Jeg ved ikke lige, hvad der er med mig og pokalkampe - det er nok lidt tilfældigt, siger Troels Kløve, der gav kredit til hjemmeholdet for en tæt kamp.

- Det var en meget jævnbyrdig kamp. Vi vidste, at Vendsyssel er et godt hold, der ligger i toppen af 1. division, og hvis du ikke er der 100 procent, bliver det tæt, og det blev det også i dag, sagde SønderjyskE's dobbelte målscorer.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark