Medie: SønderjyskE-spillere er utilfredse med Claus Nørgaard

Der er endnu en gang skriverier om, at Claus Nørgaards trænersæde vakler. Denne gang er det spillerne, der skulle være utilfredse med deres træner. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Medie: SønderjyskE-spillere er utilfredse med Claus Nørgaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er ifølge Ekstra Bladet intern uro i SønderjyskE, hvor flere fremtrædende spillere skulle være utilfredse med cheftræner Claus Nørgaard. Sportschef kan ikke genkende det billede, som avisen tegner af klubbens situation.

SønderjyskE: Forholdet mellem spillerne på SønderjyskE's fodboldhold og cheftræner Claus Nørgaard nærmer sig ifølge Ekstra Bladet et decideret sammenbrud.

Avisen skriver, at den gennem den seneste måned har hørt flere beretninger fra SønderjyskE-lejren, der tegner et kritisk billede af situationen i klubben.

Blandt andet skulle holdets anfører og forsvarsgeneral, Marc Pedersen, ifølge mediet have forladt en træning i starten af oktober sammen med en anden unavngiven spiller. Det skulle være sket umiddelbart efter nederlaget på 4-1 til FC Nordsjælland.

Anfører ændrede spillestilen

Selv samme Marc Pedersen skulle også have instrueret sine holdkammerater i en omstilling til et femmandsforsvarer uden Nørgaards accept i Nordsjælland-kampen.

Avisen skriver også, at hollandske Kees Luijckx i omklædningsrummet ad flere omgange skulle have været ude i rasende udfald mod cheftræneren.

Flere personer med indgående indsigt i forholdene i den sønderjyske fodboldklub fortæller avisen, at Claus Nørgaard ikke har opbakning fra sin spillertrup, og at modstanden mod ham har dybe rødder blandt truppens stamspillere.

Ekstra Bladet skulle have haft fortrolige samtaler om klubbens situation med flere end ti personer, der enten selv er eller kender folk, der er tilknyttet klubben.

Haysen afviser

- Dét billede kan jeg slet ikke genkende. Vi har en trup med mange ambitiøse spillere, der har en enorm vindermentalitet, som vi ynder at dyrke og udvikle, og hos os er der plads til at byde ind med holdninger og ideer, så længe de er konstruktive og til holdets og klubbens bedste. Så er det selvfølgelig ikke alt, vi er enige om, men du skal have lov til at give din mening til kende, siger sportschef Hans Jørgen Haysen om situationen til Ekstra Bladet.

Han forklarer i øvrigt, at han løbende holder møder med klubbens spillerråd, og at han derigennem "ikke har kendskab til noget, der adskiller sig fra, hvad der er normalt i en ambitiøs klub."

Claus Nørgaard er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

Medie: SønderjyskE-spillere er utilfredse med Claus Nørgaard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce