Interview: - Top seks kræver mindst fire sejre i syv kampe

Søndag 16.00 går det løs for Claus Nørgaard og SønderjyskE, når FC Nordsjælland gæster Haderslev. Foto: Jacob Schultz

Interview: - Top seks kræver mindst fire sejre i syv kampe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE skal slå turboen til fra start i superligaen, hvis holdet skal nå top seks og mesterskabsspillet. De første kampe vil afgøre, om sønderjyderne skal kigge op eller ned.

INTERVIEW: Så er det igen blevet superligatid for SønderjyskE.

Søndag eftermiddag tager sønderjyderne imod FC Nordsjælland i den første af de syv resterende grundspilskampe, og SønderjyskE-træner Claus Nørgaard glæder sig.

- Vi er klar. Det er det her, vi har gået og ventet på.

- Og det trækker ikke humøret ned, at du må undvære to mand i forsvaret (Marc Pedersen og Simon Poulsen)?

- Det er en præmis, vi må forholde os til. Det, der er positivt, hvis der er noget positivt, det er, at vi har vidst det i noget tid, så vi har arbejdet ud fra, at de ikke skulle være der. Så på den måde har det hverken generet eller forstyrret os. Men når det er sagt, vil du som træner gerne have alle dine spillere til rådighed og specielt nogle af de bedste.

- Har forsvaret været din største bekymring?

- Nej, det er hele vejen rundt, hvor vi tænker, der kan være forskellige muligheder, så det er ikke kun i bagkæden.

- Hvad bliver missionen for foråret?

- Vi har en mission for sæsonen, og den følger vi stadigvæk. Den hedder top ti og så højt som muligt. Lige nu er vi fem point fra top seks, det vil vi gå efter, lige så længe vi kan. Kommer vi med der, er det rigtig fint. Gør vi ikke, skal vi rette al fokus mod at få så mange point som muligt, så vi ender så højt som muligt i de to puljer, der bliver lavet efterfølgende.

- Kigger I op eller ned, inden det går løs?

- Vi kigger både op og ned. Og når vi har sagt det, har vi fokus på den enkelte kamp. Vi bliver nødt til at kigge på én kamp ad gangen, for vinder man ikke i de første to kampe, kan man godt begynde at kigge nedad.

- Hvor meget skal der til for at komme i top seks?

- Det er et godt spørgsmål, for det handler også om, hvor mange de andre får. De har cirka præsteret til cirka 1,4 point pr. kamp, så skal vi hente 1,4 plus fem point, så jeg vil sige, i hvert fald fire sejre skal der til.

- Og så handler det også om at vinde de rigtige kampe?

- Præcis, det er der også forskel på. Det kan fx være AaB, vi kommer til at kæmpe med. Slår vi dem, eller slår vi dem ikke, kan der måske afgøre, om der skal fire eller fem sejre til.

- I kender mesterskabsspillet, så har I terpet nedrykningsspil i vinterpausen?

- Nej, det kender spillerne godt. Vi så det gennemført sidste år. Vi skal heller ikke sætte alt muligt ind i hovedet af dem. Vi skal koncentrere os om at vinde over FCN, og efter det koncentrerer vi os om at vinde mod AGF, og så skal vi nok forklare, hvad der venter os, når vi kender retningen.

- FCN venter i forårspremieren - hvad bliver det for en kamp?

- Som en premierekamp er. Det kan godt være lidt intenst og nogle gange lidt rodet og nervøst. Det forventer jeg også, den her bliver. Jeg forventer, at vi møder en kompetent modstander - nummer tre i superligaen - et hold, der er rigtig skarpe på deres stil og fantastisk dygtige til at udføre den. Så det skal vi have lukket ned for, samtidig med at vi skal se, hvordan vi kan ramme dem.

- Hvad betyder det, at de er uden efterårets store profil, Emiliano Marcondes?

- Det betyder meget. Han var en stor profil med 17 mål i efteråret, men jeg har også noteret mig, at hver gang FCN har mistet en stor profil, har de haft en evne til at trylle en ny frem, der kan løfte arven, så mon ikke de kan det igen.

Optakt
FODBOLD, superliga16.00: SønderjyskE-FC Nordsjælland

Formodet start-11: Sebastian Mielitz - Jeppe Simonsen, Eggert Jonsson, Kees Luijckx, Nicholas Marfelt - Niki Zimling - Christian Jakobsen, Marcel Rømer, Victor Mpindi Ekani, Simon Kroon - Mikael Uhre

JV tipper: 2-2

TV: Eurosport 2

Interview: - Top seks kræver mindst fire sejre i syv kampe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce