Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Gammel kending tæt på SønderjyskE-kontrakt

34-årige Anders Egholm har set overbevisende ud i den uge, han har trænet med i SønderjyskE, og nu kan forsvarsspilleren formentlig se frem til en kontrakt i klubben. Arkivfoto: Claus Fisker, Scanpix

Gammel kending tæt på SønderjyskE-kontrakt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anders Egholm spillede overbevisende i SønderjyskE's reserveholdskamp og kan se frem til en kontrakt med superligaholdet.

SUPERLIGA: Det var Marko Mitrovic, der løb med det meste af opmærksomheden, da SønderjyskE mandag eftermiddag slog EfB 6-0 i reserveholdsligaen. Den svenske angriber, der er kommet bagerst i angrebskøen i Haderslev, scorede hattrick på 55 minutter.

Så var prøvespilleren Anders Egholm knap så iøjnefaldende i SønderjyskE's forsvar. Den 34-årige midtstopper, der har gået uden klub, siden kontrakten med Vejle blev ophævet i starten af måneden, spillede en bundsolid kamp i den time, han fik på banen. Han var stærk i sine indgreb, og han valgte den sikre løsning og sparkede bolden langt ud af kommunen, når han ikke vidste, hvad han ellers skulle stille op med den.

Egholm har trænet med i hele sidste uge, og SønderjyskE har synet ham på nærmeste hold for at se ham an, og mandagens reserveholdskamp skulle vise, om forsvarsspilleren er kommet sig helt oven på den hjernerystelse, han også har døjet med. Den test klarede han godt, og ifølge JydskeVestkystens oplysninger er parterne tæt på at blive enige om en kontrakt.

Se liste og video: Her har SønderjyskE smidt pointene
Reserveholdskamp
SønderjyskE vandt 6-0 over EfB i mandagens reserveholdskamp. Marko Mitrovic scorede hattrick, mens William Tchuameni scorede to gange, og Jeppe Simonsen lavede ét mål.

Egholm er i første omgang udset som gardering for midtstopperparret Kees Luijckx og Stefan Gartenmann, mens anfører Marc Pedersen er ude af spillet de næste otte uger med en ankelskade. Ifølge avisens oplysninger var SønderjyskE allerede inden transfervinduet lukkede ude at sondere markedet efter en forsvarsspiller, der kunne indfinde sig med at være fjerdevalget til midtstopperpositionen.

Anders Egholm er en gammel kending i SønderjyskE. Han kom til klubben fra Herfølge i 2007 og spillede to et halvt år i SønderjyskE, inden han i vinterpausen 2009/2010 skiftede til Randers FC.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark