Forstærkninger til truppen: Riddersholm vil have spillere med erfaring fra toppen

SønderjyskE har sendt spillerne på ferie, og imens arbejder sportschef Hans Jørgen Haysen og cheftræner Glen Riddersholm på at hente nye spillere til truppen. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Forstærkninger til truppen: Riddersholm vil have spillere med erfaring fra toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis SønderjyskE skal flytte sig mentalt væk fra rollen som "underdog", kræver det spillere, der ved, hvad det vil sige at spille med i toppen, mener cheftræner Glen Riddersholm.

SønderjyskE: Inden længe åbner sommerens transfervindue.

I SønderjyskE står sportschef Hans Jørgen Haysen for indkøbene, men det sker i et tæt samarbejde med cheftræner Glen Riddersholm.

Riddersholm har tidligere fortalt i JydskeVestkysten, at han ønsker at flå SønderjyskE ud af rollen som "underdog", og det skal transfervinduet gerne afspejle.

- Hvis vi skal forstærke truppen, skal vi have spillere, der har erfaring med at spille med fremme i tabellen. Det er vigtigt at få spillere ind, der kan være med til at flytte mentaliteten, hvis vi skal være mere offensivt tænkende, siger han.

- I mange år har man haft på dagsordenen, at det handler om eksistens og overlevelse. Det tager nogle år at vende den mentalitet. Det kræver mere og andet end en god trup og en frisk udmelding. Der skal lægges lag på.

Et skridt op

Glen Riddersholm er i øjeblikket i gang med scoutingen af mulige nye spillere.

- Vi er nødt til at løfte i fælles flok. Vi finder nogle spiltyper og nogle karakterer, som, vi mener, er de rigtige, siger cheftræneren.

- Med det niveau, vi rækker ud efter og vil tage et skridt op, så konkurrerer vi med klubber med store økonomier. Så vi skal være tidligt ude.

- Vi skal finde spillere, der både passer ind i spillestilen og ind i klubben som mennesker. Det er vigtigt for os, for vi vil ikke flytte os væk fra det sønderjyske, der er kendetegnet ved vores værdier.

Forlængelse

Udover eventuelt nye spillere skal SønderjyskE også tage stilling til de folk, der har kontraktudløb om en måned.

Indtil videre har klubben forlænget aftalen med reservemålmanden Nikola Mirkovic. Der er stadig spørgsmålstegn ved Johan Absalonsen, Niki Zimling, Eggert Jonsson og Thomas Juel-Nielsen, som kun har godt en måned tilbage af aftalerne med SønderjyskE.

Forstærkninger til truppen: Riddersholm vil have spillere med erfaring fra toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce