Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Fem ting vi lærte af FCN-SønderjyskE: 2-0 er den farligste føring


Fem ting vi lærte af FCN-SønderjyskE: 2-0 er den farligste føring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var rigtig skidt, og det var rigtig godt, da SønderjyskE hentede 2-2 i Farum. Her er fem ting, vi lærte af kampen.

2-0 er den farligste føring
Ti gange har FC Nordsjælland sat en 2-0-føring over styr i superligaen. Tre af gange har det været mod SønderjyskE ? senest i fredagens 2-2-kamp i Farum. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

En af fodboldens største klicheer er, at 2-0 er den farligste føring, og det er noget forbandet vrøvl. Alligevel kan du godt få tanken, at der er noget om det, hvis du kigger på SønderjyskE's seneste fire kampe. I tre af tilfældene er en 2-0-føring endt med et 2-2-resultat. Mod Horsens kostede det SønderjyskE point, men mod OB og fredag i Farum er det SønderjyskE, der er kommet stærkt igen.

Mange mål er ikke nok

SønderjyskE er flittigt scorende i denne sæson. Ti mål har sønderjyderne scoret i de seneste fem kampe - præcis to mål i hver - men ikke i et eneste tilfælde har det givet en sejr. SønderjyskE har scoret tredjemest i ligaen, men det har åbenbart også lullet forsvaret lidt i søvn. Det organiserede forsvar har slet ikke været godt nok i de seneste tre kampe - det kostede mål igen i Farum.

Gartenmann skal gro

Stefan Gartenmann gjorde det så godt i sommerens træningskampe, at han lignede en optimal afløser for skadede Marc Pedersen, men den unge midtstopper er kommet uheldigt i gang. I Farum ragede han noget urutineret to gule kort sammen på to minutter i slutfasen, og det koster ham karantæne mod Brøndby. Spørgsmålet er nu, om Anders Egholm allerede er klar til at tage over.

6-2-2 virker ikke

SønderjyskE 4-4-2-opstilling mod FC Nordsjælland blev hurtigt en 6-2-2-model, når sønderjyderne forsvarede sig, og bagtanken kan sagtens have været, at den også skulle bruges næste uge i Brøndby. Første halvleg i Farum viste dog, at modellen slet ikke duede, og SønderjyskE bør satse på egne dyder og vende tilbage til den velkendte 4-2-3-1-model hurtigst muligt. Offensiven kan i hvert fald sagtens bære det.

Zinckernagel på toppen

Philip Zinckernagel var SønderjyskE's bedste i Farum, og det var opløftende at se, at den stærke tekniker også kan bruges, når SønderjyskE vil spille med to på toppen - eller som et alternativ til Mikael Uhre. Zinckernagel fremstår som en af sæsonens positive overraskelser.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark