Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Egholm: Mere kløgt - mindre fart

Hobro IK - Aab, Alka Superliga, DS-Arena, Hobro: Hobros Anders Egholm foran Aabs Thomas Enevoldsen

Egholm: Mere kløgt - mindre fart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

34-årige Anders Egholm skal bidrage med kløgt, ro og rutine i SønderjyskE, hvor han har fået en kontrakt, der løber resten af sæsonen.

SUPERLIGA: Han ligner sig selv i højde og drøjde, men det er alligevel en anden udgave af Anders Egholm, der er kommet tilbage i 2017 i forhold til ham, der drog afsted til Randers FC i midten af 2009/2010-sæsonen.

- Jeg er selvsagt blevet ældre, og jeg er blevet meget mere rutineret. Fodboldmæssigt er jeg blevet meget bedre med bolden - det har jeg udviklet meget siden dengang. Jeg har aldrig været en hurtig spiller, og det bliver jeg nok heller ikke, men jeg har stadig de samme dyder. Jeg vil vinde og gøre alt for at klubben får succes.

- Jeg har fået mere ro og rutine i mit spil, men ellers så kriger jeg stadig, som jeg også gjorde dengang. Og så er jeg blevet en klogere spiller - nok også, fordi jeg har mistet nogle procenter af den hurtighed, jeg aldrig har haft, siger Anders Egholm med et stort smil på kunstgræsbanen i Haderslev.

Se liste og video: Her har SønderjyskE smidt pointene
Anders Egholm er en både erfaren og intelligent spiller, og så er han en ledertype, som altid går foran med sit eksempel. Det lyser ud af ham, at han bare vil vinde alle kampe.
Sportschef Hans Jørgen Haysen
Anders Egholm
Tirsdag blev det officielt, at SønderjyskE har skrevet kontrakt med 34-årige Anders Egholm. Kontrakten løber resten af denne sæson.Anders Egholm spillede også i SønderjyskE fra sommeren 2007 til vinterpausen 2009/2010. Han har i alt spillet 145 superligakampe for EfB, SønderjyskE, Randers og Hobro.

Privat bor han i Varde med sin kone og tre børn.

En etableret klub

Den - kunstgræsbanen - ligner sig selv, og omgivelserne har ikke ændret sig voldsomt, siden han forlod klubben.

- Der er sket noget med stadion, omklædningsrum og cafeteriet, men ellers er det meget det samme som sidst. Vi træner de samme steder, og det er de samme mennesker, jeg møder på gangene. Men ellers kan du se en forandring i de spillere, som SønderjyskE nu henter til klubben. Nu har de hentet spillere som Simon Poulsen og Niki Zimling, og dengang, jeg var her sidst, var det ikke så kendte navne, der kom, siger forsvarsspilleren.

- SønderjyskE er blevet en etableret superligaklub. Da jeg forlod dem, var det en opbygning af det, der er her nu, og det har klubben været gode til at føre videre. De seneste par sæsoner viser også, hvad det er blevet til med medalje, Europa og top seks - det er fantastisk flot. Når vi kigger på regionen, var der dengang også en snak om, hvem der var størst - SønderjyskE eller EfB - men nu kan ingen tage fejl af, at SønderjyskE er en etableret superligaklub, siger Egholm, der kan få comeback i SønderjyskE-trøjen i fredagens udekamp mod FC Nordsjælland.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark