Bah er i bedring: SønderjyskE's unge komet har smidt krykkerne

Alexander Bah glædede sig mandag over at se sine holdkammerater igen, selvom han ikke kunne være med på kunstgræs. Måske skal han med SønderjyskE på træningslejr til Tyrkiet i slutningen af januar. Foto: Jacob Schultz

Bah er i bedring: SønderjyskE's unge komet har smidt krykkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE: Der gik et sug gennem stadion, da Alexander Bah 2. december blev liggende i græsset efter en glidende tackling i kampen mod FC Nordsjælland. SønderjyskE's 21-årige talent blev båret fra banen, og efter en tur på sygehuset viste det sig, at skaden var alvorlig. Anklen var brækket.

Nu, lidt over en måned efter skaden, smiler Alexander Bah igen. For en uge siden smed han krykkerne, men han har stadig venstrefoden i en stor støvle. Da holdkammeraterne mandag begyndte træningen på kunstgræs, gik Alexander Bah den cirka 400 meter lange tur fra Haderslev Idrætscenter til lethallen uden støtte.

- Jeg synes, det går godt. Jeg er begyndt at gå uden krykker. Det er rart at gå uden smerte, siger Alexander Bah.

Han kan dog endnu ikke sige noget om, hvornår han er tilbage.

- Jeg ved faktisk ikke, hvor lang tid det kan tage. Det er heller ikke noget, jeg har fokus på. Jeg har fokus på at komme tilbage hurtigst muligt og så stærk som muligt. Det tager den tid, det tager.

SønderjyskE tager på træningslejr i Tyrkiet 26. januar, og det er endnu uvist, om Alexander Bah skal med.

Bah er i bedring: SønderjyskE's unge komet har smidt krykkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce