Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Absalonsens drømmeskifte

Johan Absalonsen spillede 125 kampe for SønderjyskE i superligaen og scorede 26 mål. Han blev kåret som sæsonens bedste spiller i sidste sæson. Og mon ikke der er en plads til ham i SønderjyskE's Wall of Fame engang ude i fremtiden. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Absalonsens drømmeskifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Johan Absalonsen har de seneste sæsoner drømt om at prøve australsk fodbold, inden karrieren var forbi. Ny lykkedes det med en etårig aftale i Adelaide United.

DOWN UNDER: Efter 14 år i superligaen ville han gerne prøve noget nyt.

Johan Absalonsen fylder 32 år til september, så hvis han skulle prøve udlandet, var det nu.

Derfor valgte han, at han ikke ville forlænge kontrakten i SønderjyskE, hvor han med stor succes har spillet de seneste fem sæsoner. Og derfor har han og hans agent Bjarne Goldbæk ledt efter et passende sted, hvor Absalonsen sammen med sin familie - kone og to små piger - kunne få et eventyr med.

I denne avis har vi flere gange sjusset os frem til, at Australien ville være den ideelle pakkeløsning for Absalonsen, og kantraketten, der har været SønderjyskE-topscorer i de to seneste sæsoner, er da også oven ud lykkelig for, at han nu har fået en etårig aftale med Adelaide United i den australske liga.

- Jeg er meget begejstret. Det er en dejlig by og et dejligt land. Det bliver også noget specielt for mig at bo og starte et liv her sammen med min familie, siger Absalonsen til Adelaide Uniteds hjemmeside.

For Absalonsen er det et regulært drømmeskifte.

- Jeg har spillet 14 år i den bedste danske række, og nu ville jeg gerne have en ny udfordring. De seneste par år har jeg haft en drøm om at komme til Australien og spille fodbold hernede. Nu kom muligheden, og jeg kan ikke være mere lykkelig for, at det er her i Adelaide, hvor min familie også kan falde til og have en rigtig god tid, siger fynboen.

Australsk målmandslegende har stor fidus til Absalonsen

Adelaide United vandt det australske mesterskab i sæsonen 2015-2016, men endte næstsidst i sidste sæson, og Absalonsen håber nu, at han kan være med til at rejse holdet, når sæsonen starter til oktober.

- Jeg håber helt sikkert, at jeg kan sætte et aftryk på dette hold, og at jeg kan gøre en forskel. Det er mit primære mål ved at komme her. Jeg vil gerne gøre en forskel, og forhåbentligt kan det være med til at sende Adelaide højere op i tabellen og vinde trofæer.

- Jeg kan bringe noget erfaring ind på holdet, og jeg håber, at det kan give noget til de yngre spillere i truppen, og jeg vil gerne være et godt forbillede for dem.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark