Vantro virksomheder: Så billigt kan man ikke hente skrald

Meldgaard Miljø indsamler husholdningsaffald i en del af Sønderborg Kommune. De mener, at Sønderborg Forsynings pris er lavere end de omkostninger, der er forbundet med at indsamle affald i kommunen. Foto: Meldgaard Miljø

Vantro virksomheder: Så billigt kan man ikke hente skrald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er helt urealistisk, at Sønderborg Forsyning kan samle affald i Sønderborg Kommune væsentligt billigere end de hidtidige leverandører, mener to private renovationsselskaber.

Sønderborg: Hver skraldemand i Sønderborg Forsyning skal tømme 1090 skraldespande om ugen, når Sønderborg Kommunes egne folk fra 1. marts 2020 selv skal stå for indsamlingen af affald i kommunen. I en jobannonce fra Sønderborg Forsyning fremgår det, at der skal bruges cirka 30 skraldemænd, som skal foretage cirka 1.700.000 årlige tømninger, skriver erhvervsmediet DIBusiness.dk.

- Det er urealistisk. Vi vurderer, at der skal 35 skraldemænd til at løse opgaven. Sønderborg kommune bør undersøge, hvad der er normalt for branchen ved at sammenligne med andre kommuner, siger Henrik Meldgaard, direktør i Meldgaard Miljø, som i dag indsamler husholdningsaffald i en del af kommunen.

Han reagerede med ærgrelse og senere vantro, da han læste nyheden om, at Sønderborg Forsynings bud på opgaven er næsten 8 millioner kroner - eller 30 procent - billigere end virksomhedens eget bud.

- Vi kan på ingen måde komme ned i nærheden af deres pris. Hvis vi fjerner hele vores fortjeneste, kan vi ikke engang komme derned. Vi mener, at Sønderborg Forsynings pris er lavere end de omkostninger, der er forbundet med at indsamle affald i kommunen, siger Henrik Meldgaard.

- Prisen er langt ude i hegnet

Knud Erik Heissel er den anden virksomhed, som tømmer affaldsbeholdere i Sønderborg Kommune. Deres bud var også dyrere end Sønderborg Forsynings kontrolbud. Hans Heissel, der står for den daglige drift af virksomheden, har samme fornemmelse af, at der er noget galt.

- Deres pris er langt ude i hegnet. Vi ville aldrig kunne komme så langt ned i pris, siger Hans Heissel.

I Transportens Arbejdsgivere (ATL) undrer direktør Lars William Wesch sig også.

- Meget tyder på, at kommunen har glemt at tage alle udgifterne med. Det er alvorligt for de private virksomheder, som mister en opgave, de indtil nu har løst effektivt og godt, siger direktøren.

ATL har nu bedt Sønderborg Kommune om aktindsigt i beregningerne bag Sønderborg Forsynings kontrolbud, ligesom borgmester i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen (S), har fået et brev, hvor han bliver opfordret til at gå ind i sagen og kaste lys over kontrolbuddet.

- Det kan også blive alvorligt for borgerne i Sønderborg Kommune. Det er dem, som kommer til at betale, hvis det ender med at blive dyrere, end Sønderborg Forsyning har beregnet, siger Lars William Wesch til DIBusiness.dk.

DIBusiness har efterspurgt en kommentar fra Sønderborg Kommunes borgmester men havde ved redaktionens deadline ikke fået svar.

Vantro virksomheder: Så billigt kan man ikke hente skrald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce