Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Værtshusejer frustreret over forsinket sundhedshus

Gennem 10 år har Morten Latter ejet Center Pubben i Gråsten. Han er indstillet på at flytte sit værtshus for at give plads til et nyt sundhedscenter, men går nu i uvished om, hvornår det bliver virkelighed. Arkivfoto: Lene Esthave

Værtshusejer frustreret over forsinket sundhedshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt sundhedshuset i Ulsnæscentret i Gråsten lader vente på sig. Morten Latter, der skal afgive jord til byggeriet, kritiserer byggefirmaet SIB for manglende informationer.

Gråsten: Hver onsdag gennem længere tid har værtshusejer Morten Latter rykket byggefirmaet SIB for svar på, hvornår hans værtshus Center Pubben skal være flyttet fra Ulsnæscentret i Gråsten. Det er planen, at ejendommen skal rives ned og erstattes af et nyt sundhedshus.

- Men jeg hører aldrig noget, og det kan simpelthen ikke være rigtigt. Det er, som om SIB ikke aner, hvad det vil sige at drive forretning, siger han.

Sidste år sagde Morten Latter ja til at sælge sin andel af bygningen Sundsnæs 9 i Ulsnæscentret til SIB. I oktober 2016 havde parterne aftalt en salgspris, og i november fik han at vide, at han gerne måtte være flyttet til nytåret.

Morten Latter fandt egnede lokaler i Gråstens Midtby, hvorefter SIB hjalp med kontakterne til kommunen, for nu skulle det gå stærkt med at få alle tilladelser og godkendelser til den nye adresse i hus.

Men så gik alt tilsyneladende i stå.

- Pludselig får jeg at vide, at de mangler finansiering. Det har jeg forståelse for, så jeg venter. Men sådan bliver det bare ved at køre, indtil det pludselig hedder sig, at nu mangler de også lejere til det kommende sundhedshus, fortæller han.

SIB: Det står og falder med de sidste investorer
Kald os ind til et samlet møde og giv os en orientering. Vi har ikke været samlet siden marts. Jeg har nu ventet et år, men havde regnet med at være flyttet allerede for fire-fem måneder siden.
Morten Latter, værtshusejer

Morten Latter kan ikke få at vide, hvornår han skal flytte - eller om han nogensinde kommer til at flytte. Det giver problemer. Varmefyret er f.eks. slidt og bør skiftes, men det er spild af penge, hvis bygningen snart rives ned. Det samme gælder rørføringen. Næste års program for levende musik skal planlægges, men hvor skal musikerne spille?

- Og jeg risikerer, at de andre lokaler i midtbyen går til en anden, for jeg kan ikke blive ved at holde på dem, forklarer han.

Han vurderer, at forsinkelserne med sundhedshuset er den væsentligste årsag til, at han i år har haft et fald i omsætningen på 16 procent.

- Jeg ved godt, at det er småting for andre, men det er det ikke for mig, forklarer han og nævner, at Center Pubben i år f.eks. ikke har kunnet annoncere i turistguider, fordi tidspunktet for flytningen er uvis.

Hvis eller når sundhedshuset kommer, skal også Garn og Tøj, Rasmussen Sko, samt Bog og Ide flytte. Modsat Center Pubben kan de dog flytte ind i nyindrettede lokaler i det tidligere Fakta i Ulsnæscentret.