Unge bueskytter ramte plet


Unge bueskytter ramte plet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BROAGER: I søndags fyldte Laila Hünersen 16 år. Og skytten fra Broager fejrede sin fødselsdag på den næstøverste skamle ved de nordiske mesterskaber for juniorer. En sølvmedalje, hun slet ikke havde regnet med.

- Det er mit første nordiske mesterskab. Desuden har jeg næsten lige holdt en pause på et år, så jeg regnede ikke med nogen god placering. Ved DM for et halvt år siden blev jeg nummer sidst, siger den nybagte sølvmedajlevinder.

Også 15-årige Steen Gottlieb klarede sig bedre, end havde turde håbe på. De seneste to år har han hentet bronze med hjem fra de nordiske mesterskaber, så han håbede på en medalje. Og det fik han. Endda én af guld.

- Den svenske mester, som var ham, jeg frygtede mest, mødte jeg i semifinalen. Her var han meget nervøs, så jeg vandt over ham, siger Steen Gottlieb.

Massiv medvind

</b>Det er ikke kun medaljetagerne selv, der er stolte. Træner Alex Hengeberg kan næsten ikke sætte ord på den bedrift, hans spillere udrettede i weekenden.

_ Hvad skal jeg sige. Det er overvældende. Jeg synes, det er rigtig flot gjort, siger han.

I tiden op til mesterskaberne har Alex Hengeberg satset meget på styrke- og konditionstræning, hvilket ikke er helt normal træning for unge bueskytter. Det skulle vise sig at være en god satsning. Weekendens konkurrencer var nemlig plaget af hård vind.

- Der var meget svære betingelser, som let kan få unge mennesker til at miste modet. Men her tror jeg, det var vores hårde træning, der bar frugt, siger Alex Hengeberg.

Mere guld venter

</b>Næste større udfordring for de to unge skytter er DM efter sommerferien. Her har Steen Gottlieb tidligere hentet guld med hjem, mens Laila Hünersen jo måtte nøjes ed en sidsteplads sidste år. Men nu er selvtilliden i top, og skytterne tøver ikke et øjeblik, når de bliver spurgt, hvad de agter at have med hjem derfra:

- Guld.

Unge bueskytter ramte plet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce