Ukendt salmedigter endte i småt brændbart

Jens Lyster har skabet fuld af gamle salmebøger. Bogen med den hidtil ukendte salmedigter fra Als er dog videregivet til Det Kongelige Bibliotek. Foto: Birthe Juul Mathiasen

Ukendt salmedigter endte i småt brændbart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere sognepræst og salmeforsker Jens Lyster udgiver bog om den alsiske Brorson Peter Ernst, efter at det eneste kendte eksemplar af hans værker blev fundet på genbrugspladsen.

Dr.theol. Jens Lyster i Broager udgiver snart en bog om en hidtil ukendt, men ekstrem produktiv dansk salmedigter fra 1700-tallet. "Den alsiske Brorson" kalder Jens Lyster skrædderen Peter Ernst fra Augustenborg, hvis skrifter for nogle år siden pludselig dukkede op i småt brændbart på genbrugspladsen i Guderup.

Ingen nulevende salmekyndig kendte da til Peter Ernst, heller ikke Jens Lyster, sin gennem mange år har forsket i historiske salmer. Men tilfældigvis opdagede en bekendt af Jens Lyster de indbundne skrifter i containeren, og efter en diskussion med genbrugspladsens opsynskvinde fik han lov at tage bogen med sig.

Bogen var slidt og undselig med træplader som omslag. Men da Jens Lyster læste den, opdagede han, at den dels rummede over 200 salmer, dels beskrivelser af forfatterens opvækst, vækkelse og syn på Gud.

- Peter Ernst blev begejstret for den glade pietisme i den herrnhutiske kristendom. Men herrnhuternes udlægning af Biblen blev bandlyst af kongen, og deres skrifter blev beslaglagt. Dertil kommer, at Peter Ernst ikke var lærd. Han var skrædder. Derfor blev han miskendt af sin samtid og senere glemt, siger Jens Lyster.

Det råder han nu bod på. 17. september udkommer "Den alsiske Brorson. Salmedigteren Peter Ernst (1718-1776) og hans forfatterskab" på Lysters Forlag. Men kun i 300 eksemplarer.

- Jeg skulle jo nødig stå med et restlager, som ender på genbrugspladsen ligesom Peter Ernst bog, siger forfatteren.

Ukendt salmedigter endte i småt brændbart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce