Udsatte børn får et pusterum i Sønderborg


Udsatte børn får et pusterum i Sønderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blå Kors sender børn på sommerlejr. Undersøgelser viser, at det batter i hverdagen.

Sønderborg: En uge med snobrød, hygge og ikke mindst gode oplevelser. Det er, hvad ti udsatte børn har i vente i år, når de drager af sted på Blå Kors' sommerlejr i Sønderborg. Erfaringerne viser, at børnene får styrket deres selvværd og knyttet venskaber, som rækker ud over lejren.

Lejren finder sted på Sundevedcentret ved Sønderborg, som er et af de steder, hvor Blå Kors Danmark i alt sender 290 udsatte børn og unge på sommerlejre. Det kan være børn, som har forældre med alkohol- eller stofmisbrug, psykiske problemer eller børn, som på anden vis er særligt sårbare. 

Sydjyllandslejren er for børn i alderen seks til ni år. Lejren begynder mandag den 26. juni i og slutter torsdag den 29. juni.

Ifølge ferielejrkoordinator Sandra Trampedach Junget skyldes lejrenes popularitet et generelt stigende behov:

- Der er flere trængte familier, der ikke selv har mulighed for at give deres børn sommerferieoplevelser. Mange, fordi de ikke har økonomisk eller mentalt overskud, fortæller hun i en pressemeddelelse.

De knap 300 børn er fordelt på 10 lejre rundt omkring i landet. For børnene er lejrene er et frirum, hvor de kan komme hjemmefra og opleve at blive en del af et fællesskab, som kan give ballast i hverdagen. 

En undersøgelse fra 2014 har vist, at netop oplevelser på sommerlejre sætter aftryk hos de deltagende børn. Fællesskaberne sammen med andre børn og ikke mindst de frivillige lejrledere er med til at styrke børnenes selvværd, give dem nye venskaber og oplevelser for livet. /exp 

Udsatte børn får et pusterum i Sønderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce