Tre butikker lukker i Borgen

Mappstore, Gina Tricot og IT Clinic er snart fortid i Borgen. Arkivfoto: Lene Esthave

Tre butikker lukker i Borgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To dametøjsforrretninger samt en servicebutik inden IT udstyr lukker i Sønderborgs butikscenter.

SØNDERBORG: Tøjbutikken Mappstore i Borgen lukker efter at have været med siden butikscentrets åbning 1. oktober 2013.

- Vi har ikke været i stand til at sikre den omsætning og trafik, der skal til at holde butikken kørende. Det har desværre ikke været muligt at skaffe nok trafik til at fortsætte i centret. Gågaden og centret lider. Omsætningsmæssigt har det været en kæmpe skuffelse. Folk handler på nettet og går ud at spise i stedet for at gå ud og købe tøj. De svigter lidt de lokale butikker og tænker først over det, når de er væk, siger bestyrer af Mappstores otte butikker Thomas Lauge Christensen.

Mappstore forhandler dametøj i de større numre. Der er butikker i blandt andet Herning, Blåvand, Skanderborg og Viby.

Farvel til svensk modekæde

Den svenske modekæde ud i dametøj Gina Tricot stopper også i Borgen i løbet af august. Det samme gør IT Clinic, som er en servicebutik inden for IT udstyr.

- Borgen har nu eksisteret i fem år, som er den tid, kontrakterne løber. Vi har haft fremgang i antallet af kunder og omsætning siden åbningen. At tre butikker lukker efter første fem års periode, er tegn på, det går de andre godt, siger centerchef Flemming Enghave.

- Butikslivet er under konstant forandring. Tøjbranchen er bestemt en af dem, der er berørt af de største forandringer med flere køb på nettet. Det er individuelt, hvordan det er gået butikkerne i Borgen i den første fem års periode, siger Flemming Enghave.

Han ser en tendens til færre impulskøb og et mere overvejet indkøbsmønster, så nogle steder er udbuddet større end efterspørgslen, påpeger centerchefen, der er godt tilfreds med udviklingen i Borgen.

Tre butikker lukker i Borgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce