Trafikkaos til Bon Jovi-koncert mens Alssundbroen var tom

Her kort før klokken 18 er sporet mod Jylland helt tømt for biler. Det var broen nemlig allerede fra tidligt på eftermiddagen, og derfor skulle al trafik til Jylland ind gennem Sønderborg by og over den gamle bro. Foto: Birthe Juul Mathiasen

Trafikkaos til Bon Jovi-koncert mens Alssundbroen var tom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tusindvis af bilister blev fanget i trafikpropper inde i Sønderborg by tirsdag eftermiddag og aften, fordi al trafik mod Jylland skulle ensrettes ned mod den gamle smalle Kong Christian X.´s Bro. Kommune, politi og Vejdirektoratet evaluerer trafikafviklingen i næste uge.

Sønderborg: Mens tusindvis af borgere dagen efter rockkoncerten med bandet Bon Jovi på Slagmarken undrer sig over, hvorfor det skulle tage timer at komme igennem Sønderborg by og mod Jylland, må de vente på en forklaring. For Sønderborg Kommunes øverste ansvarlige, økonomidirektør Bjarke Eriksen, ønsker slet ikke at forholde sig til trafikafviklingen.

- Det har jeg ingen kommentarer til. Jo, jeg kan godt se, at der har været utilfredse på sociale medier. Men jeg har ingen kommentarer til det, siger han.

En af de mere end 500 borgere, der har kommenteret trafikafviklingen alene på JydskeVestkysten og JV.dk er byrådsmedlem Jesper Kock fra Socialdemokratiet.

"Sønderborg er ikke bygget til at man spærrer veje og ensretter veje. At lukke Alssundbroen, så al eftermiddagstrafikken skulle igennem Sønderborg - ja, det er byen ikke bygget til. Man ensrettede heller ikke broen under Spejderlejeren. Derfor holder jeg ved det jeg skrev klokken 14:52, hvor trafikken var kaos, selv om det var inden den store koncerttrafik. Så ros og medalje til dig og dem, der lavede trafikplanen."

Andre beretter om ture på tre-fire-fem timer for at nå hjem fra arbejde på Nordals til Gråsten og andre stedet på fastlandet, hvor børn ventede i daginstitutioner, hjemmepleje med behov for politieskorte for at komme ud til borgere med medicin.

Lene Neumann Jepsen skriver:

"Det er helt sikkert et stort logistisk puslespil, der skal gå op for Sønderborg Kommune. Men når man ser at broen er helt tom, imens man sidder på anden time sidder fast i midtbyen for at komme til Jylland, så bliver man lidt trist."

- Bjarke Eriksen. Du er vel ikke kun blevet bekendt med trafikafviklingen fra de sociale medier, jeg går ud fra, at du også har fået meldinger fra dine egne folk?

- Jo, det har jeg. Men jeg har ikke nogen kommentarer, vi evaluerer hele forløbet i næste uge med politiet og Vejdirektoratet, siger Bjarke Eriksen.

Jeg kan godt se, det har været træls for alle dem, der ikke kunne komme hjem - også for at hente børn. Derfor evaluerer vi jo også på det og ser, om det er noget, vi kan lære og gøre bedre til næste gang. Her tænker jeg på koncerter, men da ikke mindst på når Tour de France kommer til byen.
Aase Nyegaard (Fælleslisten), formand for teknisk udvalg
Prop i byen - midt om eftermiddagen. Foto: Kim Holm
Prop i byen - midt om eftermiddagen. Foto: Kim Holm
Foto: Arne

Politisk chef: Det var ikke optimalt

Der var især problemer for trafikanter, der ikke skulle til koncert - men bare skulle hjem fra arbejde eller andet i retning fra Als mod Jylland. Mens trafikken gik totalt i stå inde i Sønderborg fra de tidlige eftermiddagstimer, lå de to spor på Alssundbroen fra Als til Jylland helt øde hen. Ingen biler kørte der. For de to spor var lukket.

- Hvem tog beslutningen om at lukke Alssundbroen mod Jylland - var det kommunen, politiet eller Vejdirektoratet?

- Jeg har ingen kommentarer til det, før vi har evalueret, siger Bjarke Eriksen.

Eventchef i Kultur i Syd, Jes Johansen, beklager, at trafikanter blev ramt. Men faktisk forløb trafikken til og fra selve koncerten uden store problemer. Det var inde i byen alt gik i stå.

- Vi har været med til at lave trafikplanen ude i byen, men den blev desværre ikke effektueret som forventet. Trafikken direkte til og fra koncertpladsen klarede vi dog meget godt. Men nu skal vi lige trække vejret og have evalueret på det hele, siger han.

Den politisk ansvarlige på det tekniske område er Aase Nyegaard, Fælleslisten. Hun erkender, at trafikafviklingen ikke var optimal.

- Jeg kan godt se, det har været træls for alle dem, der ikke kunne komme hjem - også for at hente børn. Derfor evaluerer vi jo også på det og ser, om det er noget, vi kan lære og gøre bedre til næste gang. Her tænker jeg på koncerter, men da ikke mindst på når Tour de France kommer til byen, siger hun.

Mange bilister valgte at forsøge sig over Als Fjord med færgen Bitten, men også her var der flere timers ventetid efterhånden, som proppen sad fast inde i Sønderborg.

Trafikken gik helt i stå inde i Sønderborg. Foto: Kim Holm
Trafikken gik helt i stå inde i Sønderborg. Foto: Kim Holm
Foto: Arne

Trafikkaos til Bon Jovi-koncert mens Alssundbroen var tom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce