Løkke og Prudhomme kommer til Sønderborg fredag

Sønderborg Slot danner ramme om et pressemøde fredag. Arkivfoto: Ultik Pedersen

Løkke og Prudhomme kommer til Sønderborg fredag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg Kommune opfordrer alle interesserede til at komme forbi Sønderborg Slot fredag for at byde Tour de France og løbsdirektøren Christian Prudhomme velkommen.

Sønderborg: Søndag den 4. juli 2021 bliver Sønderborg målby for tredje etape af verdens største cykelløb, Tour de France.

Efter flere års forarbejde er det endelig bekræftet.

- Det er en fantastisk nyhed. Tour de France bliver set af millioner af mennesker i hele verden, og det er en unik mulighed for at vise Danmark og Sønderborg frem fra den bedste side. Hvis vi skal vise udviklingen og fremdriften i kommunen på nationalt og internationalt plan, er det essentielt, at vi tør satse på store projekter som Touren. Det her kommer til at sætte Sønderborg på verdenskortet, siger Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S).

Den præcise rute er ikke planlagt endnu, men der arbejdes på en rundtur forbi en række af Sønderborg seværdigheder som Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot.

Fastelavnsboller

I anledning af offentliggørelsen kommer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), løbsdirektør Christian Prudhomme, erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), kulturminister Mette Bock (LA) og borgmester Erik Lauritzen til Sønderborg for blandt andet at holde pressemøde fredag.

Sønderborg Kommune opfordrer alle til at vise opbakning og deltage, når løbsdirektøren kommer til Sønderborg. Alle interesserede inviteres til at komme forbi Sønderborg Slot fredag klokken 13.30 til 14.30 og byde løbsdirektøren velkommen og følge pressemødet fra slotsgården. Der opstilles storskærm, så man kan følge med, og kommunen er vært ved en kop kaffe og en fastelavnsbolle.

Løkke og Prudhomme kommer til Sønderborg fredag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce