Teknikudvalg står fast på biogas efter DF-exit

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard (L), slår fast, at den tunge trafik ikke vil køre gennem Avntoftvej på den daglige færd til og fra biogasanlægget. Foto: Timo Battefeld

Teknikudvalg står fast på biogas efter DF-exit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg Kommunes teknikudvalg lader sig ikke påvirke af Dansk Folkepartis tilbagetog fra planlægningen af biogasanlægget i Kværs. Efter at have gennemgået 95 høringssvar har teknikudvalget godkendt forslaget til lokalplanen. Den 26. juni alle andre byrådsmedlemmer, end de tre fra DF formentlig stemme biogasanlægget ved Kværs ind i lokalplanen.

Kværs: Det var et enigt teknikudvalg på nær Stefan Lydal (DF), der tirsdag morgen godkendte forslaget om biogasanlægget i Kværs. 95 høringssvar fra offentligheden blev behandlet af udvalget, og fem af dem har medført ændringer i formuleringen af lokalplanforslaget.

- I teknikudvalget har vi læst samtlige høringssvar, og medarbejdere i forvaltningen har siddet til langt ud på natten for at svare alle indsigelser, fortæller Aase Nyegaard fra Fælleslisten (L).

Flere af borgernes høringssvar udtrykte bekymring for, at den tunge transport af biomasse vil være nødt til at køre gennem Kværs ad Avntoftvej og gøre vejen usikker for den bløde trafik, men Aase Nyegaard slår fast, at trafikken udelukkende vil køre gennem Felstedvej fra motorvejen.

- Vi prøver på at få så meget trafik væk fra skolen i Kværs som muligt, siger Aase Nyegaard (L).

- Vi prøver på at få så meget trafik væk fra skolen i Kværs som muligt
Aase Nyegaard (Fælleslisten), formand for Teknik- og Miljøudvalget
Næsten 100 høringssvar fra offentligheden og knap 400 underskrifter er indsamlet mod biogasanlægget i Kværs nær Snur-Om. Foto: Timo Battefeld
Næsten 100 høringssvar fra offentligheden og knap 400 underskrifter er indsamlet mod biogasanlægget i Kværs nær Snur-Om. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

DF-exit er ikke valgflæsk

Ovenpå nyheden om, at Dansk Folkeparti fjernede støtten til forslaget, havde Stefan Lydal (DF) håbet på en debat til udvalgsmødet:

- Borgmesteren lagde op, at vi kunne diskutere det i teknikudvalget, men det var der ikke noget af. Jeg præsenterede mine synspunkter og argumenterede for, hvorfor vi stemmer imod. Det handler om trafiksikkerhed. Det er jo over 100 lastbiler, der skal til og fra det her anlæg. Kommunen kommer til at investere massivt i cykelstier, så bløde trafikanter kan cykle sikkert fra Snur-om til skolen i Kværs. Og så er der jo hele situationen i Kliplev, forklarer Stefan Lydal (DF).

Aabenraa Kommune har godkendt en lokalplan for et biogasanlæg i et industriområde ved Kliplev. Flere borgere har stillet spørgsmål til nødvendigheden af to store anlæg så tæt på hinanden, men det har ikke ført til ændringer i forslaget.

Stefan Lydal (DF) giver heller ikke meget for borgmester Erik Lauritzens (S) udtale om, at DF fjerner støtten til forslaget, fordi de tænker på folketingsvalgkampen:

- Byrådsmødet ligger tre uger efter valget, og dér stemmer vi selvfølgelig også nej, så de to har absolut ikke noget med hinanden at gøre, fortæller Stefan Lydal (DF).

Den 26. juni vil det resterende byråd formentlig stemme biogasanlægget ind i lokalplanen.

Teknikudvalg står fast på biogas efter DF-exit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce