Tegning til Ahlmannsparken får kritik

En del af første i etape i ombygningen er en multisal, hvor der er plads til dans, filmfremvisning, teater og foredrag. Foto: Illustration: Zeni arkitekter

Tegning til Ahlmannsparken får kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire foreninger ser kritisk på den planlagte ombygning af Ahlmannsparken. Særligt står byggeriet af den nye multisal for skud, da den ikke har køkkenfaciliteter i nærheden. Det arbejder kommunen nu på at inkludere, inden ombygningen sendes i udbud til foråret.

Gråsten: Planerne til ombygningen af Ahlmannsparken møder kritik. Kritikken kommer fra fire foreninger i Gråsten, der anvender Ahlmannsparken, og som var med til en fremvisning af byggeplanen.

Tre af de fire foreninger er afhængige af mødelokaler til deres aktiviteter. Det drejer sig om skak-, skat- og bridgeklubberne. De frygter, at multisalen vil være det eneste lokale med plads til større aktiviteter.

- Der er ikke skillevæg mellem de nye lokaler, så man kan ikke variere pladsen efter behovet, forklarer Helle Blindbæk, der er formand for bridgeklubben.

Det største af de nye lokaler er på 100 kvadratmeter, og hvis det ikke slår til, så er multisalen det nærmeste alternativ. Det er også problematisk, da multisalen ikke er indrettet med køkkenfaciliteter. Problemet forsøger kommunen nu at rette op på:

- Vi er rigtige glade for de konstruktive inputs, og der bliver arbejdet på et anretterkøkken til multisalen, fortæller Mie Nielsen, som er afdelingsleder i Service & Ejendomme for Sønderborg Kommune.

Ingen penge til etape to

Ombygningen af Ahlmannsparken og byggeriet af en ny multisal bliver kaldt for etape ét i den store plan for Ahlmannsparken. Etape ét er finansieret af kommunen, og der er sat 20,5 millioner kroner af til projektet. Etape to er ikke finansieret, men planen er at opføre en ny hal.

Den sidste forening, som forholder sig kritisk til byggeplanen, er Håndboldklubben Egene.

- Der kommer ikke en ny hal med ombygningen, så vi er utilfredse med den foreløbige plan, fortæller formand for Egene, Annette Jørgensen.

Etape to er ikke på tegnebrættet i den nærmeste fremtid. Det skyldes til dels, at planlæggerne har prioriteret nye mødelokaler til foreningerne i Gråsten, og at pengene til den nye hal ikke er fundet. Den vil koste i omegnen af ti millioner kroner.

Ombygningen af Ahlmannsparken sendes i udbud til foråret efter nogle justeringer til bygningsplanen.

Tegning til Ahlmannsparken får kritik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce