Syrere slap for udvisning efter hanekamp på Bobs Bier Bar

Det kan være svært at afgøre, hvad der er foregået i nattelivet ud på de små timer, og tirsdag kom tvivlen to syrere til gode, da der i en voldssag ved Retten i Sønderborg ikke var entydige vidneudsagn og beviser, der kunne føre til domsfældelse i en voldssag. Modelfoto

Syrere slap for udvisning efter hanekamp på Bobs Bier Bar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vidneudsagn i voldssag i Sønderborg stak i så mange retninger, at der ikke var grundlag for at dømme to kurdiske syrere for vold, og dermed slap de også for et krav om udvisning.

SØNDERBORG: Vidneforklaringer om et voldeligt overfald på en mandlig gæst på Bobs Bier Bar i august sidste år stak tirsdag ved Retten i Sønderborg i så mange forskellige retninger, at to kurdiske syrere blev frikendt for at have udøvet volden og dermed også gik fri af et krav om udvisning. De to tiltalte sagde, de handlede i nødværge og kun havde slået offeret på hånden. Han forklarede, de havde slået ham med knytnæve i ansigtet, da alle var blevet smidt ud af baren. En ung kvinde, som skulle være årsag til hele opgøret, havde været så beruset, at hun ikke kunne huske noget som helst. Et tredje vidne mente, volden var foregået inden for og ikke uden for baren, hvilket var i strid med de øvrige vidneforklaringer. På grund af bevisets manglende stilling valgte to af tre domsmænd at frikende syrerne, mens den tredje ville dømme dem for vold.

- Jeg blev slået med knyttet hånd - 10-15 knytnæveslag i ansigtet og fik et blåt øje, en flækket læbe, flækket øjenbryn, en knækket tand og smerter i armen, fortalte voldsofferet, hvis forklaring blev bekræftet af politirapporten, hvori der står, han havde røde mærker i ansigtet, da en patrulje ankom til stedet.

Det tog dog to måneder at finde de to formodede gerningsmænd og afhøre dem. De forklarede i retten, offeret havde en kniv, hvilket ingen andre vidner har bekræftet. Mændene kom op at toppes, fordi offeret dansede med en pige på Bobs Bier Bar. Ifølge hans forklaring, blandede den ene af syrerne sig i dansen og mængede sig på dansegulvet.

- Det går mig lidt på nerverne. Vi har en konflikt. Det var en intens situation. Vi står ansigt til ansigt, men jeg har ikke nogen intention om at slå. Vore brystkasser rører ved hinanden, sagde offeret i retten om det, dommer Peter Hageman Christensen betegnede som hanekamp.

Sammen med en flok arabere blev manden bedt om at gå og fik efter eget udsagn tæsk uden for. Den ene af brødrene forklarede, det var anmelderen af voldsepisoden, der havde taget på den dansende, berusede pige, og at han ville hjælpe hjælpe hende. Offeret udpegede iøvrigt den af brødrene, der efter deres forklaring stod uden for og derfor ikke havde noget med danse-episoden at gøre, som del af hanekampen på Bobs Bier Bar. Vidnerne havde divergerende opfattelser af, hvem af de to brødre, der havde gjort hvad. De er tvillinger, men ligner langt fra hinanden som to dråber vand.

Udvisningskrav
De to syriske tvillingebrødre, der blev frikendt i en voldssag ved Retten i Sønderborg, er 19 år og del af en søskendeflok på seks, der kom fra Aleppo i 2014, da deres far som flygtning fik familiesammenføring med hustru og børn. De unge mænd ville deres kurdiske baggrund til trods blive indkaldt til regeringsstyrkerne, hvis de blev i landet, har familien fortalt som forklaring på flugten. De har begrænset skolegang, da skolerne i Aleppo som følge af krigen var lukkede en stor del af deres barndom. I Danmark har de tilegnet sig et forståeligt dansk og har fast arbejde. For at blive udvist af Danmark skal man have haft lovligt ophold i landet mindre end fem år, have begået en forseelse, der giver 40-60 dages fængsel og have lige så meget tilknytning til det land, man er flygtet fra, som til Danmark. Anklager Stine Stærmose nedlagde påstand om udvisning, fordi de to syrere har haft opholdstilladelse siden december 2014 - altså fire år og to måneder, da tiltalen for vold blev rejst. Hun krævede 50-60 dages fængsel for i fællesskab at have udøvet vold, som i tilfælde af domsfældelse er en så alvorlig forbrydelse, at den ifølge anklagemyndigheden skal føre til krav om udvisning. De to mænd har deres nærmeste familie i Danmark, men har ingen forsøgerpligt og har ikke stiftet familie, så på den baggrund så anklageren heller ingen hindrig for at vise dem ud af landet. De slap dog, da de blev frikendt på grund af bevisets mangelfulde stilling.

Vigtige vidner manglede

- Bevisbyrden er ikke løftet. Man må stille spørgsmål ved efterforskningen. Hvorfor er dørmanden og pigens veninder ikke blevet indkaldt som vidner. De kunne sikkert have forklaret, hvad der er foregået. Efterforskningen er udvandet og giver ikke retten mulighed for at finde ud af, hvad der er sket. Der er tvivl om sagsforløbet. Tvivlen skal komme anklagede til gode, sagde de to forsvarere Erik Johannsen og Carsten Højer med appel om frifindelse.

Anklager Stine Stærmose sagde, vidnerne mere mudrer billedet til end forklarer hændelserne. Retten valgte at lade tvivlen komme de tiltalte til gode og frikendte dem.

Syrere slap for udvisning efter hanekamp på Bobs Bier Bar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce