Sundhedsformand frygter reform vil ødelægge nyt samarbejde

De seneste syv år har Region Syddanmark investeret flere hundrede millioner i renovering af Sønderborg Sygehus, og senest har man genoplivet samarbejdet omkring den del af sygehuset, som kommer til at stå tom fra 2020. Men kan det fortsætte, hvis regionen nedlægges? Foto: Timo Battefeld

Sundhedsformand frygter reform vil ødelægge nyt samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg Kommunes samarbejde med Region Syddanmark om udvikling af aktiviteter på Sønderborg Sygehus kan stoppe, netop som det er begyndt, frygter Sønderborgs sundhedsformand Helge Larsen.

Sønderborg: I sidste uge havde Sønderborg Kommune og Region Syddanmark sit første møde i et nyt, forpligtende samarbejde omkring kronisk syge, psykiske sårbare borgere og medicinske patienter. Et samarbejde, som også fremover vil inddrage de praktiserende læger i kommunen.

Men med statsminister Lars Løkke Rasmussens planer om at lukke regionerne og lade dem erstatte af 21 sundhedsfællesskaber, skal Sønderborg dele fællesskab med både Aabenraa, Tønder og Haderslev. Det særlige samarbejde i Sønderborg risikerer at dø, frygter Helge Larsen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune.

- Vi har her fundet en model, hvor vi kan tage beslutninger skræddersyet vores lokale behov. Det forsvinder, hvis vi skal harmonere med tre andre kommuner. Beslutningerne rykker længere væk, mener han.

Helge Larsen kalder udspillet "falsk varebetegnelse".

- Løkke siger, det bliver mere lokalt. Men i virkeligheden bliver mere centraliseret, mener Helge Larsen, som forudser en "lang, lang periode, hvor det bliver dårligere og mere usikkert at være patient".

Heidi Jørgensen, (V), der også er medlem af sundhedsudvalget, kan godt forstå bekymringen.

- Men jeg ved ikke, om reformen vil stoppe det samarbejde, vi har sat i gang. Det kan jo være tænkt ind i planen, siger Heidi Jørgensen, der pointerer, at hun først onsdag aften har tid til at sætte sig ind detaljerne i reformen.

I vores område arbejder de praktiserende læger i gennemsnit 51 timer om ugen. Hvordan forestiller man sig, at de fremover også får tid til ekstra opgaver?
Helge Larsen (S), formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune

Læger mangler tid

Modsat mange andre kommuner i Syd- og Sønderjylland har Sønderborg ikke aktuelle problemer med at få besat ledige lægepraksis. Men for få år siden var det tæt på, at ingen yngre læger gad være praktiserende læge på Nordals.

Nu lægger statsministeren så op til, at de danske sygehuse fremover undgår 500.000 sygehusbesøg om året. I Region Syddanmark drejer det sig om 105.339 patienter, der i stedet skal behandles af deres familielæge:

- I vores område arbejder de praktiserende læger i gennemsnit 51 timer om ugen. Hvordan forestiller man sig, at de fremover også får tid til ekstra opgaver, spørger Helge Larsen, der frygter, at øget arbejdspres vil gøre det endnu mindre attraktivt blandt yngre læger at vælge almen praksis.

Heidi Jørgensen forventer, at netop denne detalje har sundhedsreformen taget højde for.

JydskeVestkysten ville gerne have hørt, hvad de praktiserende lægers lokale formand, Kerstin Höflich mener om planerne for færre indlæggelser og om sundhedsreformens indvirkning på det lokale samarbejde mellem sygehuset, kommune og de praktiserende læger.

Men hun havde ikke tid. Hun havde travlt med at tilse patienter.

Sundhedsformand frygter reform vil ødelægge nyt samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce