Sundgade-folk samles til kamp for havnemiljøet

Ray Carlton Jones har fået tilsagn fra en del, som vil deltage i mødet på søndag. Han er nu spændt på at se, om der er plads nok på Sundhalle. Ellers må vi jo gå uden for, eller folk må stå op, siger han. Arkivfoto: Timo Battefeld

Sundgade-folk samles til kamp for havnemiljøet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg Kommunes planer om at løfte miljøet ved Sundgade har fået Ray Carlton Jones ud med løbesedler. På søndag er der møde om fiskerihavnens fremtid.

Sønderborg: I løbet af de kommende måneder går Sønderborg Kommune i gang med at udforme et nyt forslag til, hvordan området omkring Sundgade og fiskerihavnen kan udvikles. Kommunen har netop brugt to millioner kroner på at købe en forfalden bygning og yderligere 4,2 millioner på at få råderetten over et større område langs vandet tilbage.

Planen er inden nytåret at kunne præstere byrådet for et nyt lokalplanforslag, der kan løfte området, som det seneste årti har været præget af forfald.

- Vi håber hermed, at planerne om tre store kontorbygninger i området bliver lagt i skuffen. Vi ser helst, at der skal bygges så lidt som muligt, så udsigten til vandet bevares, og der fremover stadig vil være plads til et fisketorv, siger Ray Carlton Jones, en af beboere i Sundgade.

De seneste dage har han smidt løbesedler i postkasserne på Sundgade. Han og en lille gruppe indkalder til møde på restaurant Sundhalle søndag 28. april kl. 14. Formålet er at stifte en forening, der skal arbejde for fiskerihavnens fornyelse.

- Vi vil gerne høre andre beboeres meninger om planer og muligheder for fiskerihavnen, nu der er jo kommet mulighed for at få indflydelse. Hvad mener folk om fremtiden for området? Og hvordan bevarer vi bedst miljøet, opfordrer han beboerne i Sundgade at reflektere over.

Vi opfordrer også andre end beboere i Sundgade til at deltage. Dem, der bor på Alssiden, kigger jo også over på området.
Ray Jones, initiativtager til møde om fiskerihavnens fremtid
Det er området her, der skal laves en masterplan for. Hvordan skal det se ud i fremtiden? Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Det er området her, der skal laves en masterplan for. Hvordan skal det se ud i fremtiden? Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen

Møder for alle

Formanden for teknisk udvalg, Aase Nyegaard (Fælleslisten) glæder sig over initiativet:

- Man kan da ikke andet end være glad for, at beboerne gerne vil inddrages i beslutningerne for området. Vi vil også holde flere borgermøder, inden vi vedtager noget som helst, siger hun.

Hun understreger, at alle og ikke kun beboere i Sundgade vil kunne blande sig i debatten om, hvordan området kan udvikles.

Det samme gør Ray Carlton Jones:

- Alle med interesse i fiskerihavnens fremtid er velkomne til mødet på søndag. Hvordan området kommer til at se ud, har jo også betydning for dem, der bor på den anden side af vandet, understreger han.

Et godt signal

På pressemødet 29. marts, hvor borgmester Erik Lauritzen (S) sammen med blandt Aase Nyegaard præsenterede nyheden om, at Sønderborg Kommune investerer i området ved Sundgade, understregede Aase Nyegaard, at hun personligt foretrækker en rammeplan, der giver plads til både boliger og erhverv med tilknytning til det maritime. Det fastholder hun:

- Jeg synes, det er vigtigt, at der stadig bliver plads til f. eks salg af fisk. Der skal ikke kun være kontor og boliger, siger hun.

- Det er da et godt signal, hun sender, mener Ray Carlton Jones, som oplyser, at håbet blandt beboere i området er, at brandtomten over for Restaurant Sundhalle ikke bebygges, men indrettes til en park.

- Vi har slet ikke forholdt os til, hvad der skal være. Nu starter vi på en frisk og laver en ny lokalplan for, hvordan området skal udvikles, siger Aase Nyegaard.

Sundgade-folk samles til kamp for havnemiljøet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce