Strandhjem skruer op for musikken

Mette Ingwersen fra Gråsten synger til Strandhjems festival, som i år finder sted for 19. gang. Arkivfoto: Henrik Rath

Strandhjem skruer op for musikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At stå blandt 5.000 andre i Mølleparken kan være angstprovokerende for psykisk syge. Alternativet er en festival i Brunsnæs på Broagerland.

Brunsnæs: Bo- og væresteder for psykisk syge i hele Sønderjylland deltager, når Strandhjem på Broagerland torsdag skruer op for musikken ved sin årlige musikfestival.

For selv om tilbuddene i Sønderborg-området er mange med koncerter både i Mølleparken, på Alsion og på Sønderborghus, mangler der et sted, hvor psykisk syge kan være med.

- Mange psykisk sårbare holder sig væk fra store arrangementer. Det kan være meget stressende og angstprovokerende at stå blandt 5.000 andre i Mølleparken. Nogle klarer det ved at have en hjælper med. Men det kan langt fra alle. I stedet holder man sig væk, forklarer Ann Kristin Granli, der er forstander for Strandhjem.

Strandhjem er et bosted for voksne med kroniske sindslidelser, typisk skizofreni. Her bor seks kvinder og 10 mænd i et tidligere kurhotel lige ned til Flensborg Fjord. Hjemmet har 17 ansatte.

Beboere og ansatte har i fællesskab rejst telt til festivalen, som finder sted torsdag fra kl. 16 og normalt samler 150-200 deltagere fra hele Sønderjylland.

Program
Torsdag 15. august fra kl. 16 til 20.30 spiller først Greystone fra Gråsten. Dernæst Mette Ingwersen, også Gråsten, og som afslutning går Banditterne fra Kruså på scenen.

Indgangsbilletten koster 50 kroner, resten af udgifterne betales af sponsorer.

Der kan købes mad, drikke og kaffe i festivalteltet.

Strandhjem skruer op for musikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce