Stolte børn viste deres kunst frem på Sønderborg Slot

Det er 14. gang, der er dansk-tysk børnekunstfestival. Foto: Claus Rantzau Møller

Stolte børn viste deres kunst frem på Sønderborg Slot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag var der fernisering på dansk-tysk børnekunstfestival, hvor temaet i år er grønne visioner.

Sønderborg: Der var masser af glade børn i riddersalen på Sønderborg Slot fredag formiddag. Anledningen var fernisering på dansk-tysk børnekunstfestival 2019, og rigtig mange var mødt frem for at vise deres kunst frem til familien.

- Det har været sjovt. Både at snakke sammen og male, sagde Christian Bjerrum, der er fra 4.a. på Humlehøj-Skolen.

Årets tema var grønne visioner illustreret både gennem tegning og collage.

Christian havde lavet et maleri med fisk som spiste plastic og et andet, som skulle vise, at gift kan slå små dyr og insekter ihjel. Stolt viste han dem frem til både forældre og bedsteforældre.

Over et par gange har børn fra tre tyske skoler og to danske skoler mødtes i riddersalen for at male sammen i par med et barn fra hvert land.

- Det var svært at kommunikere, så vi brugte mest tegnsprog, men jeg er da også blevet lidt bedre til tysk, sagde Mille Uhrskov Lundgren, der er fra 5.x. på Humlehøj-Skolen.

At elever fra 4.-5. klasse kan skabe så smukke og stærke værker om bæredygtighed. Det kommer fra et rent hjerte. Man bliver meget påvirket
Rick Towle, kunstner og tovholder
Christian Bjerrum viste sit maleri frem til faren Michael Jensen. Foto: Claus Rantzau Møller
Christian Bjerrum viste sit maleri frem til faren Michael Jensen. Foto: Claus Rantzau Møller

Imponerede kunstnere

Mille havde også familie med - mor og far samt lillesøster Merle. De strålede om kap med den 11-årige datter.

- Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ. De lærer noget om naturen og miljøet. At affald og plastik ikke bare forsvinder. Og så lærer de at arbejde sammen med andre skoler, sagde Mads og Mette Lundgren.

Det er 14. gang arrangementet løber af stablen. Alle kunstværker var igen i år produceret i samarbejde med kunstnerne Rick Towle og Johannes Caspersen.

- Det var i år et virkelig spændende tema, men jeg tænkte først, det var lidt for abstrakt, men jeg er meget imponeret, sagde Rick Towle i sin tale ved ferniseringen.

- At elever fra 4.-5. klasse kan skabe så smukke og stærke værker om bæredygtighed. Det kommer fra et rent hjerte. Man bliver meget påvirket, sagde kunstneren.

Ud over Humlehøj-Skolen har en klasse fra Broager Skole været med og tre tyske skoler. Man kan se den dansk-tyske børnekunst i riddersalen i slottets åbningstider til og med 2. påskedag.

Tovholdere på er kunstnerne Rick Towle og Johannes Caspersen. Foto: Claus Rantzau Møller
Tovholdere på er kunstnerne Rick Towle og Johannes Caspersen. Foto: Claus Rantzau Møller
Mille Uhrskov Lundgren havde mor og far med samt lillesøster Merle. Foto: Claus Rantzau Møller
Mille Uhrskov Lundgren havde mor og far med samt lillesøster Merle. Foto: Claus Rantzau Møller
Årets tema er bæredygtighed, miljøet og børnenes grønne visioner. Foto: Claus Rantzau Møller
Årets tema er bæredygtighed, miljøet og børnenes grønne visioner. Foto: Claus Rantzau Møller
Man kan se den dansk-tyske børnekunst til og med 2. påskedag.  Foto: Claus Rantzau Møller
Man kan se den dansk-tyske børnekunst til og med 2. påskedag. Foto: Claus Rantzau Møller
Foto: Claus Rantzau Møller
Foto: Claus Rantzau Møller

Stolte børn viste deres kunst frem på Sønderborg Slot

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce