Stjernekok står bag fire restauranter på nyt storhotel

Fælles for de fire restauranter, som Jesper Koch kommer til at stå i spidsen for på Alsik, er, at de tager udgangspunkt i lokale kvalitetsvarer. Arkivfoto: Claus Thorsted

Stjernekok står bag fire restauranter på nyt storhotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når det ny hotel Alsik i Sønderborg slår dørene op til næste år, bliver det med den prisvindende Jesper Koch i spidsen.

Sønderborg: Når Alsik i Sønderborg slår dørene op til næste år, bliver det med en erfaren mand bag restauranterne på hotellet ved Sønderborgs havnefront. Den prisvindende kok Jesper Koch er manden, der skal forkæle gæsternes ganer og sætte den sønderjyske gastronomi på landkortet.

Jesper Koch er en erfaren mand på den danske restaurantscene, og nu er turen kommet til det sønderjyske. Alsik, der er det nye hotel ved Sønderborgs Havnefront, kommer til at huse i alt tre restauranter og en spacafé inden for fire forskellige mantraer og gastronomiske stilarter.

Gennem årene har han blandt andet sammen med sine brødre, startet mange nye restaurantkoncepter for eksempel Det Glade Vanvid med gourmetniveau til en pris, hvor mange flere kan være med. Han står blandt andet også bag den anmeldelserroste Restaurant Koch i Aarhus.

Jesper Koch er født i Aabenraa. Han blev i år 2000 kåret til årets kok, ligesom han med Restaurant Koch i 2005 vandt prisen som årets restaurant. Han er de senere år også blev kendt gennem en række madprogrammer på tv blandt andet som dommer i Masterchef på TV3.

Det ny storhotel
Alsik kommer til at rumme regionens største hotel- og konferencecenter samt Danmarks største spa- og wellness. Alsik står klar i foråret 2019. Byggeriet er del af fornyelsen af Sønderborg Industrihavn, som er tegnet af arkitekt Frank Gehry.Hotellet er tegnet og formgivet af Henning Larsen Architects. Hotel-, konference- og spakomplekset bygges som to tårne på henholdsvis 19 og 70 meter. I det største tårn er der blandt andet 190 værelser og suiter samt en offentlig udkigspost lige under hotellets 17.-etage.

Investorerne bag projektet er Bitten & Mads Clausens Fond og PFA Ejendomme. Det tyske firma RIMC skal drive hotellet. RIMC driver i forvejen omkring 80 internationale hoteller, men Alsik er det første, de driver i Danmark.

Gourmetmad i højden

Fælles for alle restauranterne er, at de tager udgangspunkt i lokale kvalitetsvarer, det gode håndværk, og alt er i øjenhøjde. Alsiks restauranter skal være med til at fremhæve Sønderjylland som gastronomisk destination.

På hotellets 17.-etage åbner 17th Dining Room, der er Alsiks flagskibsrestaurant. 17th byder på gourmetmad med afsæt i lokale leverandører og de ypperligste råvarer, som kan nydes sammen med en spektakulær udsigt over Sønderborg og Alssund.

Der er plads til 40 personer i restauranten. Derudover er der et private dining room med chefs table for op til 10 personer.

På hotellets nederste etage ligger Freia Spisestue, som er Alsiks regionskøkken. Her kan gæsterne smage nyfortolkninger af klassiske sønderjyske retter som eksempelvis egnsretten snysk. Freja serverer klassisk smørrebrød til frokost og aftenmenu a la carte.

Spacafé og comfortfood

The Café er Alsiks spacafé, der serverer sunde, lette anretninger, der kan nydes under opholdet og mellem behandlingerne i Danmarks største spa. Den byder på frisklavede juices og har økologi og lokale leverandører i højsædet, der komplimenterer det nordiske spakoncept på Alsik.

På caféen er der tre hjørnesten; det grønne køkken, det veganske køkken og det vegetariske køkken, som også kan nydes udenfor på The Cafés terasseområde.

Sidst men ikke mindst er der Restaurant Alsik, der er hotellets buffet- og morgenmadsrestaurant samt bespiser hotellets kursus- og konferencedeltagere. På Restaurant Alsik findes der også et lille internationalt menukort med lækker comfortfood.

Stjernekok står bag fire restauranter på nyt storhotel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce