Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stendysse er dukket op under udgravning

Den store sten i forgrunden har formentlig ligget på toppen af en kreds af lodrette sten. Men da har den været meget større. Foto: Birthe Juul Mathiasen

Stendysse er dukket op under udgravning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engang i stenalderen har bønder bakset store sten på højkant til en grav højt over Alssund. Senere har andre gjort, hvad de kunne for at fjerne den.

Ragebøl: Gennem et par uger har Museum Sønderjylland gravet i jorden sydvest for Siemens-bygningen ved Ragebøl vest for Sønderborg. Her er fundet rester af en jernalderlandsby og en række store sten, som udgravningsholdet hidtil har tolket som værende vandreblokke fra Sverige.

Men nu viser det sig, at i hvert den største af stenene højst sandsynlig har været brugt som den øverste, vandrette sten i en stendysse. Altså et gravsted anlagt i stenalderen af de bønder, der boede i området.

- Dyssen har været høj. Over to meter. Den har kunnet ses fra Alssund. Og det er meget typisk, at alle de dysser, som blev anlagt dengang, kunne ses fra vandet, forklarer Casper Marienlund, der leder udgravningen ved Ragebøl.

I perioden fra år 4000 til 1700 før Kristi fødsel rejste stenalderfolket tusindvis af stendysser. På Als og Sundeved har man ifølge museumsinspektør Per Ethelberg registreret flere hundrede, alene på Broagerland kender man til 20-25.

Der er hugget store stykker af, sandsynligvis ved at bore små huller, som man har fyldt ud med trækiler, der er gjort våde for at flække stenen.
Casper Marienlund, udgravningsleder

Overraskelse

Dyssen, som er dukket op ved Ragebøl, har formentlig været brugt til begravelse af en enkelt betydningsfuld person, og det har krævet mange mennesker at bakse de tonstunge store sten på plads. Den har været meget synlig, for den har ikke været gemt inde i en høj, så måske har dens funktion også været at markeret stammens territorium, eller den kan have tjent som varde.

Da udgravningsholdet fik den flade sten på højkant, ventede en overraskelse. Andre var kommet først. Casper Marienlund peger på tydelige ridser på tre af stenens sider:

- Det er spor efter, at stenen er blevet delt. Der er hugget store stykker af, sandsynligvis ved at bore små huller, som man har fyldt ud med trækiler, der er gjort våde for at flække stenen, forklarer han.

Han gætter på, at det kan være sket i tidlig middelalder, hvor bønderne leverede sten til kirkebyggeri. Måske kan det meste af dyssen i dag genfindes som fundament til Dybbøl Kirke.

Ikke fredet

I nærheden har udgravningsholdet fundet et forstenet søpindsvin, som var en typisk gravgave i stenalderen. Dertil kommer stenkiler, der har holdt dyssens øvrige, nu forsvundne sten oprejst. Men ingen rester af den begravede.

- Vi skal være usandsynlig heldige for at finde stumper af skelettet. Her er for leret til, at det vil være bevaret, spår Casper Marienlund.

Alle registrerede stendysser er fredede. Men Museum Sønderjylland vil ikke anbefale en fredning af den nyopdagede dysse i Ragebøl. For bortset fra den store, øverste sten og kilestenen er kun skyggen tilbage: De mørke aftegninger i jorden, der viser, at den har haft en diameter 10-12 meter.

Det betyder, at fundet ikke får indflydelse på virksomhedens Lachenmeiers planer om at opføre ny produktions- og lagerhal på området.

Stendysse er dukket op under udgravning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.