Spejderlejren efterlader gode ting på Kær Vestermark


Spejderlejren efterlader gode ting på Kær Vestermark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Området er blevet et endnu mere attraktivt og tilgængeligt naturområde for borgerne. Og kommunen håber at få lov at lave en ny permanent fiskebro i stedet for spejdernes midlertidige.

Sønderborg: Spejderlejrens afslutning betyder, at nogle af de konstruktioner, som blev opført under lejren bliver pillet ned, mens andre forbliver på området, og fremover kan benyttes af alle der besøger Kær Vestermark.

Blandt de ting, der bliver stående - eller liggende - er kyststien, der nu giver adgang fra Verdens Ende, og et helt nyt vejnet omkring den store sceneplads. Grillplads, udsigtstårn og handicapvenligt toilet. Syv shelters med op til 40 sovepladser, som alle har lov at bruge. Ny teltplads ved den ene shelterplads. To fugleskjul, hvorfra man kan nyde områdets dyreliv.

På Kær Vestermark er der nu kloakering, el, fiber og vand. Det forfaldne stuehus ved Frydendal er revet ned og erstattet af p-pladser til besøgende. En række vandhuller er blevet renset op og har fået flade brinker, så man nu kan komme helt ned og opleve dyrelivet i vandhullerne.

Grøftebroer forsvinder

Derimod bliver de midlertidige grøftebroer, som spejderne brugte, når de skulle fra de grønne områder og ud på de asfalterede veje, pillet ned. Det samme gælder den midlertidige bro, som blev anlagt for enden af Skydebanevej. Sønderborg Kommune har dog søgt om at opføre en større, bedre og permanent fiskebro på samme sted. Ansøgningen ligger nu hos Kystdirektoratet, som vil behandle sagen i august. Alle de ting, der bliver pillet efter spejderlejren, kommer nu på auktion hos Campen Auktioner, så de kan gøre nytte andre steder i Sønderborg Kommune - eller andre steder i landet. /exp

Spejderlejren efterlader gode ting på Kær Vestermark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce