Sommerhuse er booket helt ud i højsæsonen

Sommerhuse i Als og på fastlandet er booket ud i uge 29 og 30 og sikkert også uge 31 med ifølge bureuaerne. Foto: Campaya.dk

Sommerhuse er booket helt ud i højsæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Als og Sønderborg melder alt udsolgt i udlejning af fritidshuse i uge 29 og 30 og ligger trods rekord feriesæson på landsplan en længde foran andre sommerhusområder.

SØNDERBORG: Selv om sommervejret måske ikke er det hotteste lige p.t., så er sommerhusudlejningen på toppen med alt udsolgt på alle hylder i det alsiske og hele Sønderborg Kommune. Der er ingen ledige ferieboliger at opdrive før om et par uger.

- Det første ledige sommerhus er til at få i uge 31, og der er vi også tæt på 100 procent udlejning. Vi kan se specielt Sønderborg-området er udlejet før alt andet. Det ligger fem procent højere end andre områder. Allerede i uge 28 var der tæt på fuldt hus med 91 procent udlejede huse, siger Jesper Kamp Kruse fra portalen Campaya.dk, der har 870 udlejningshuse i Sønderborg kommune.

De tre sidste uger i juli har danskere og nordtyskere ferie på samme tid, og det er tydeligt at mærke på udlejningen.

- Vi ser en stigning i efterspørgslen på feriehuse i Sønderborg kommune og på Als de sidste ti år. Højsæsonen er tidligere udsolgt. Der er ingen tegn på, det ændrer sig, siger Jesper Kamp Kruse.

- Vi har haft fuldt hus på kontoret, da folk hentede nøgler til sommerhusene i lørdags. Sådan vil det også være de kommende lørdage. Vi har hoppeborg og gratis slush ice, så børnene har noget at give sig til, når forældrene er inde at hente nøglen til sommerhuset. Som noget nyt melder vort IT-system ind, så snart personalet er færdige med at rengøre huset, så familierne Fritz og alle andre kan komme ind så hurtigt som muligt, fortæller kundechef i Novasol og Dansommer Flemming Møller, der allerede i marts meldte om rekordsøgning til sommerhusene i området.

Nationaliteter
70 procent af de ferierende i sommerhusene på Als og fastlandet er i øjeblikket tyskere, mens minoriteterne udgøres af hollændere, svenskere og nordmænd, der dog også har tegnet sig for stigende udlejningsandele de senere år. 40 procent af tyskerne holder ferie i eget land. Det er danskerne også gode til, så i år er der kamp om feriehuse og udlejningsobjekter over en bred kam.
Der er rift om udsigten fra vandkanten i det alsiske og ud til Flensborg Fjord. Foto: Campaya.dk
Der er rift om udsigten fra vandkanten i det alsiske og ud til Flensborg Fjord. Foto: Campaya.dk

Går efter kvaliteten

- Jeg tror, folk går efter kvaliteten. Standarden er høj i mange af de danske sommerhuse, som er velholdte og ligger i nærheden af vandet. Her er rent, og vejkanterne ser anderledes ud end i Sydeuropa. Der er nærhed og hygge og mulighed for at være sammen med familien under afslappede forhold. Mange nordtyskere har en lille smule ekstra penge til rådighed og vil gerne betale for kvalitet, siger Jesper Kamp Kruse.

Campaya.dk hjælper folk med at finde ledige huse, uger og alternativer til fuldt udbookede områder, hvis det er helt håbløst at finde et feriehus der, hvor de gerne vil hen.

- Vi har vidst i lang tid, 2019 ville blive et rekordår. Vi ligger over tallene fra 2018 med ti procent, selv om det også var et år, der slog tidligere rekorder. Specielt i år har mange nordtyskere og danskere ferie samtidig. Allerede i 2020 bliver der en større spredning i skoleferierne, siger Flemming Møller, der håber, tilstrømningen til den tid vil fordele sig over nogle flere uger.

- Vi har mange stamkunder, der vender tilbage år efter år. Alle vore 220 huse er udlejede to uger frem. Vi har rigtig travlt, siger John Kjær, DanCenter Dybbøl.

Sommerhuse er booket helt ud i højsæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce