Sønderborgs ældre kommer til at miste millioner

Udvalgsformand håber, at bloktilskuddet kan tages op, så Sønderborg ikke mister så mange penge til ældreområdet. Arkivfoto: Timo Battefeld

Sønderborgs ældre kommer til at miste millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderborg Kommune står til at miste omkring 5,5 millioner kroner på ældreområdet, når puljemidlerne løber ud og bliver erstattet af bloktilskud. Det gør udvalgsformand Preben Storm (S) opmærksom på i et brev til ældreministeren Thyra Frank (LA).

Sønderborg: Der bor mange ældre i Sønderborg Kommune, og det er de ældre, det går ud over, når staten i de kommende år ændrer sin fordeling af penge til ældre i landets kommuner.

Ændringen betyder, at Sønderborg Kommune kommer til at miste omkring fire millioner kroner i 2020, og i 2022 er tallet på fem en halv million kroner. Det svarer ifølge kommunens beregninger til fjorten SOSU-assistenter.

Formand for Social- og Seniorudvalget, Preben Storm (S), har henvendt sig til ældreminister Thyra Frank (LA) for at fortælle om de konsekvenser, kommunen står overfor med færre penge, men også med et ønske om, at ældreministeren ville tage problemstillingen op.

- Mit ønske er bare, at pengene bliver hos de ældre i samme omfang. Det er ikke rimeligt, at nogle kommuner skal vinde på at have færre ældre, mens kommuner med flere skal miste penge. Det betyder, at vi i Sønderborg skal gøre et eller andet anderledes. Enten skal vi skære på ældreområdet eller tage pengene fra andre områder, siger Preben Storm.

Fra puljemidler til bloktilskud
De kommende år vil statens puljemidler til ældreområdet i de danske kommuner erstattes af bloktilskud.Forskellen på de to er den måde, pengene bliver fordelt på. Puljerne fordeles efter antal ældre i en kommune, mens bloktilskud udregnes efter flere forskellige parametre og ikke nødvendigvis efter antal ældre i kommunen.

Puljemidlerne er øremærkede, mens bloktilskuddet kan fordeles af kommunen, som den selv ønsker.

Derfor står Sønderborg Kommune til at miste penge efter den bloktilskuddets fordelingsmetode.

Der bor 17.487 borgere over 65 i Sønderborg Kommune. (Kilde: Danmarks Statistik, 2017).

Manglende svar

Allerede i foråret skrev Preben Storm et brev til ældreminister Thyra Frank om problemerne. Men han har endnu ikke fået et brugbart svar.

- Vi fik et standardsvar, om at brevet var modtaget, og vi har ikke hørt noget siden. Det er også derfor, at jeg nu siger det igen, fordi jeg vil ikke have, at det skal gå stille for sig. Det skal være på et oplyst grundlag, siger Preben Storm.

Han understreger, at Christiansborg-politikerne skal kende konsekvenserne af ændringerne.

- Når man på Christiansborg siger, at pengene skal gå til ældreområdet, så snyder de os, når kommuner med flere ældre får færre penge. Der sidder nogle politikere, som beslutter, at nu skal ældreområdet forøges og afsætter en masse penge til det. Tre år senere trækker de det så tilbage og vælger at fordele pengene på en anden måde, siger han.

Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra ældreminister Thyra Frank (LA).

Sønderborgs ældre kommer til at miste millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce