Sønderborg overvejer sagsanlæg mod staten

Sønderborg kan onsdag vælge at deltage i et sagsanlæg, 17 andre kommuner forbereder mod staten. Arkivfoto: Timo Battefeld

Sønderborg overvejer sagsanlæg mod staten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Økonomiudvalget skal i den kommende uge tage stilling til, om Sønderborg Kommune skal være en del af et sagsanlæg mod staten. 17 kommuner har allerede tilsluttet sig sagen, der handler om fejl i udligningsordningerne.

Sønderborg: På et møde onsdag i Sønderborg Kommunes økonomiudvalg skal medlemmerne tage stilling til, om man ønsker at være en del af et sagsanlæg mod den danske stat. 17 kommuner har allerede tilsluttet sig sagen, der handler om fejl i udligningsordningerne. Kommunerne mener at manglende registrering af uddannelsesniveau har betydet, at staten har udbetalt for lidt i udligning.- Det handler om at sikre de værdier, som rettelig tilhører Sønderborg Kommune. Vi så allerhelst en politisk løsning på det her, men det er ikke lykkedes at nå til enighed med landspolitikerne. For at sikre, at sagen ikke forældes, er vi derfor nødt til at lægge sag an nu, udtaler borgmester Erik Lauritzen (S) i en pressemeddelelse. Sagen handler om årene fra 2017 og frem, hvor Sønderborg Kommune ifølge beregninger har krav på et tocifret millionbeløb. Det vil man nu forsøge at få udbetalt via sagsanlægget. - Det huer mig ikke, at vi er nødt til at lægge sag an mod staten. Det er ikke den måde vi vil samarbejde på, men i dette tilfælde har det ikke været muligt at lave en politisk aftale. Så med forældelsesfristen lige om hjørnet er vi nødt til at handle nu og starte sagen. Men det er ingen hemmelighed, at jeg stadig håber på en politisk aftale om sagen, siger Erik Lauritzen.Fejlen opstår når den årlige udligning skal udregnes. Her er blandt andet uddannelsesniveau én af de faktorer, der påvirker beregningen. Her er "Uoplyst uddannelsesniveau" blevet talt med som ingen eller lav uddannelse, og det har påvirket beregningen. Dermed har en række kommuner primært i provinsen ifølge sagsanlægget fået udbetalt for lidt i udligning.Arbejdet med at forberede det fælles sagsanlæg forventes at gå i gang i løbet af marts måned. Det er Hjørring Kommune, der koordinerer sagsanlægget på de deltagende kommuners vegne.

Sønderborg overvejer sagsanlæg mod staten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce