Sønderborg Skatehal får økonomisk håndsrækning

Sønderborg Skatehal med Mette Lauridsen i spidsen vil bruge pengene på events og forbedring af ramperne. Arkivfoto: Claus Thorsted

Sønderborg Skatehal får økonomisk håndsrækning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andelskassen i Sønderborg har valgt at donere 23.000 kroner fra bankens Lokallånspulje til Sønderborg Skatehal.

Sønderborg: Da Andelskassen i Sønderborg for nylig skulle finde en værdig modtager af midler fra bankens Lokallånspulje, faldt valget på Sønderborg Skatehal.

- Vi ser skaterbanen som et unikt fristed for byens børn og unge, hvor de kan mødes og have det sjovt samtidig med, at de får masser af motion. Her er masser af muligheder for at slå sig løs og lære tricks af erfarne trænere - både på de mange forskellige ramper og på BMX, hvis man har mere lyst til det. Samtidig er det vigtigt for Andelskassen at være med til at bakke op om det lokale foreningsliv, siger souschef Kasper Sølbæk Bjørngaard.

Lokallånspuljen er et initiativ, hvor Andelskassen lægger 1.000 kroner i en pulje, hver gang en kunde optager et såkaldt lokallån til fx bolig eller bil. Én gang om året bliver puljemidlerne uddelt til gode, værdiskabende formål i samtlige bankens lokalområder.

Event og ramper

Sidste år blev Lokallånspuljemidlerne fordelt mellem tre modtagere i lokalområdet - Haver til Maver, Gråsten Skaterbane og Sønderborg Iværksætter Service - men i år var man i Andelskassen enige om, at Sønderborg Skatehal skulle have alle pengene - 23.000 kroner.

- Vi er meget glade for de penge, vi har fået fra Andelskassen, og det har stor betydning for Sønderborg Skatehal at modtage donationer. Ikke kun fordi de kan bruges på at forbedre hallen og lave events, men også fordi det er en vigtig anerkendelse af sporten, der bliver dyrket her, og det arbejde, der bliver gjort for børn og unge i hallen. Den anerkendelse er vi glade for, siger Mette Lauridsen fra Sønderborg Skatehal.

Sønderborg Skatehal får økonomisk håndsrækning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce