Slut med at gå på Kontoret og få en øl: Lukning har været en svær beslutning

Malene Mortensen stopper med at drive værtshuset Kontoret. Arkivfoto: Søren Gylling

Slut med at gå på Kontoret og få en øl: Lukning har været en svær beslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Malene Mortensen vil ikke længere drive værtshuset Kontoret. Hun vil prioritere sine to døtre, og det passer ikke så godt med at drive et værtshus, mener hun.

Sønderborg: "Jeg er på Kontoret". Den faste vending fik en helt anden betydning, når man overfor sin bedre halvdel skulle forklare, hvorfor man lige kom lidt senere hjem. For i mere end fire årtier har tørstige sjæle kunnet vederkvæge sig på værtshuset Kontoret på Hilmar Finsens Gade. Men nu er det snart slut. Malene Mortensen vil lørdag 18. maj udskænke de sidste øl af pilsnerstyrke og den sidste dram, for hun vil ikke drive det gamle værtshus længer. Det sker af hensyn til familien.

- Jeg har en datter, der skal på efterskole, og så skal jeg være hjemme hos hende, når hun kommer hjem på weekend. Jeg har også en anden datter, jeg skal tage mig af, siger hun. Malene Mortensen har drevet Kontoret de seneste to et halvt år, og det har ikke været en nem beslutning for hende at lukke. Hun fortæller, at beslutningen er taget efter flere måneders overvejelse. På Facebook skriver hun:

"Det er med kæmpe sorg i hjertet at skulle undvære kroen, og jeg vil altid komme til at savne de gode timer, der har været på kroen".

Samtidig opfordrer hun gæsterne til at komme på kroen 18. maj til en kæmpe farvelfest sammen med personalet.

Kontoret har været et sted, hvor både ældre og stamgæster har skålet med yngre studerende, der også kom der for at drikke øl og rafle. Men det er slut nu, for der vil efter 43 år ikke længere være værtshus.

Det er Bernt Knudsen, der ejer ejendommen, og han ønsker ikke længere at leje lokalerne ud til værtshus. Det bekræfter Bernt Knudsen, der ikke på nuværende tidspunkt vil uddybe, hvorfor han ikke vil have værtshus i lokalerne, eller hvad der så skal være.

- Men det er rigtigt, jeg ikke vil leje ud til værtshus længere. Der skal være andet erhverv i lokalerne, siger han.

Slut med at gå på Kontoret og få en øl: Lukning har været en svær beslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce