Slut efter ti år: Butiksejer drænet for kræfter

Sigga Gisladottir holder i øjeblikket ophørsudsalg og lukker senest i næste uge Garnhulen. Foto: Claus Rantzau Møller

Slut efter ti år: Butiksejer drænet for kræfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lange arbejdsdage og længere mellem kunderne får Sigga Gisladottir til at lukke Garnhulen i Sønderborg.

Sønderborg: Senest i næste uge er det slut med Garnhulen på Jernbanegade, som i øjeblikket holder ophørsudsalg med halv pris på alt. Efter mere end ti år har ejeren besluttet at lukke forretningen.

- Det er ikke på grund af økonomien, men fordi der er for mange timer i det. Jeg kan ikke holde til at arbejde 10-12 timer om dagen. Det kan ingen mennesker holde til i lang tid, siger Sigga Gisladottir, som har haft en medhjælper en dags tid om ugen.

I februar 2009 slog hun døren op til butikken, der sælger materialer til håndarbejde indenfor strik og broderi.

- Da jeg i sin tid startede, var det ikke planen, jeg skulle arbejde 24-7. Det er da svært at lukke sin butik. Jeg er da ked af det - også for området, siger den 52-årige kvinde

For 17 år siden tog hun fra Island til Sønderborg sammen med sin mand, Kristinn Richter, der er selvstændig programmør samt medejer af Garnhulen. Omkring årsskiftet besluttede de, at 2019 skulle blive butikkens sidste.

Jeg lukker ikke på grund af økonomien, men fordi der er for mange timer i det. Jeg kan ikke holde til at arbejde 10-12 timer om dagen. Det kan ingen mennesker holde til i lang tid
Sigga Gisladottir, ejer af Garnhulen

Fremtiden er uvis

Sigga Gisladottir har tidligere arbejdet for Stof 2000, der lå på i Østergade, indtil den i 2014 lukkede. Den kriseramte kæde har lukket den ene butik på grund af en generel nedgang i branchen. Markedet for stof og sytilbehør er ifølge Stof 2000 faldet med 20 procent.

Noget lignende har Garnhulen også oplevet. Selvom den har haft mange trofaste stamkunder fra nær og fjern, så er det ikke blevet nemmere.

- Vi har haft gode år men også stille år. Vi kan ikke konkurrere med priserne på nettet. Nu stopper jeg, mens legen er god, og der stadig er plus på kontoen, siger Sigga Gisladottir, der kommer fra en familie af selvstændige blandt andet havde faren et tømrerfirma på Island.

Hvad fremtiden bringer ved hun ikke. I første omgang skal hun bare holde fri og hygge sig med en hundehvalp, som familien får i juni.

- Om det blive noget skole eller et deltidsarbejde, det må vi se. I første omgang vil jeg nyde at have pause. Nu starter et nyt kapitel i mit liv. Når man lukker en dør, så åbner der altid en ny, siger Sigga Gisladottir med et lille smil.

Slut efter ti år: Butiksejer drænet for kræfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce