Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Se billederne: Kaptajn Kalle spredte julehygge i Alsion

Den populære Kalle Mathiesen var vært ved julekoncerten i Koncertsalen Alsion.Foto: Anders Kibbel

Se billederne: Kaptajn Kalle spredte julehygge i Alsion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjyllands Symfoniorkesters julekoncert for børn trak børnefamilierne til Koncertsalen Alsion.

Sønderborg: Alle de røde stole i Koncertsalen Alsion var fyldt tirsdag aften, men gæsterne i sæderne var mindre end normalt.

Børneværten Kalle Mathiesen og Sønderjyllands Symfoniorkester havde nemlig inviteret til julekoncert for børn, og trak mange børnefamilier til.

- Jeg er kaptajn Kalle, og jeg er kommet for at redde jer fra dårlig musik, indledte den populære børnevært koncerten.

Herefter kastede han sig ud i historie om Jesus' fødsels, som hurtigt blev til en meget detaljeret og morsom gengivelse af sin egen fødsel, mens han på ballon spillede Strauss' Also sprach Zarathustra, mest kendt fra Rumrejsen 2001.

Da Kalles - og Jesus' - fødsel var veloverstået kunne julestemningen brede sig.

Musikken blev leveret af Sønderjyllands Symfoniorkester med Casper Schreiber som dirigent, mens Det Sønderjyske Sangcenters spirekor samt flere lokale satte korsang til melodierne.

Orkester og kor bød på julesange som f.eks. "Til julebal i Nisseland" og et potpourri af de bedste sange fra Nissebanden og "Dejlig er Jorden" som fællessang.

Koncerten gentages onsdag aften på Harmonien i Haderslev  og torsdag aften i Wikinghalle i Handewitt i Flensborg.