Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

SIB: Det står og falder med de sidste investorer

SIB og grundejerforeningen for Ulsnæs arbejder på at skaffe investorer til en gennemgribende modernisering af indkøbscentret, hvis bygninger er fra 70-erne. Arkivfoto: Claus Thorsted

SIB: Det står og falder med de sidste investorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et sundhedshus er kun en del af en større renovering af Ulsnæscentret i Gråsten. Derfor trækker projektet ud. Men der kommer en afgørelse om kort tid, lover byggefirmaet.

Gråsten: Kreditforening og bankerne har nikket ja. Men de sidste investorer, der skal til, før SIB går i gang at ombygge Ulsnæscentret i Gråsten, mangler.

- Vi har flere investorer, men vi mangler stadig et par stykker, som kan skyde penge i projektet, forklarer Hans Christian Jensen, direktør og en af de to ejere bag byggefirmaet SIB.

Derfor kan værtshusejer Morten Latter ikke på klar besked på, hvornår Center Pubben skal flytte, eller om værtshuset overhovedet kommer til at flytte.

- Jeg har stor forståelse for værtshusejerens situation og forstår hans frustration. Men jeg kan endnu ikke oplyse noget konkret, forklarer Hans Christian Jensen.

Værtshusejer frustreret over forsinket sundhedshus
Sundhedscenter
Planen er at bygge omkring 2000 kvadratmeter i to plan, der kan huse praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter og kommunal genoptræning.

Hvis det lykkes

Han er bekendt med, at værthusejeren i sin frustration har lagt en beskrivelse af forløbet ud på Facebook, som adskillige mennesker har kommenteret. Det ønsker SIB dog ikke. Hans Christian Jensen vil kun sige, at alle tegninger til et nyt Ulsnæscenter ligger klar. Forløbet med at skaffe investorer har dog været vanskeligere end først forudset.

- Der kommer en afgørelse snart. Og hvis det lykkes, bliver det et fantastisk center, mener Hans Christian Jensen.

Sønderborg Kommune har afsat 10 millioner til at købe sig ind i sundhedshuset, der har været undervejs siden 2014. Først overvejede kommunen at indrette sundhedscenter i den nu nedrevne politigård i Gråsten, så var det tidligere rådhus og gigthospitalet i kikkerten. Alle steder blev kasseret på grund af pladsmangel.

- Men jeg er tålmodig og venter gerne på den helt rigtige løsning, siger Helge Larsen, formand for sundhedsudvalget, der er over bevist om, at projektet vil blive til noget.