Ringriderfesten 2019 bliver en af de store

Lidt køligt vejr søndag, men flot vejr fredag og lørdag har givet mange besøgende på Ringriderpladsen. Foto: Kim Holm

Ringriderfesten 2019 bliver en af de store

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringriderfesten i Sønderborg slutter først i nat, men allerede nu kan ringriderkomiteen konstatere, at der er flere besøgende end i 2018.

Sønderborg: De sidste strofer og fællessange spilles og synges i ølteltene helt frem til klokken to natten mellem mandag og tirsdag og det stemningsfyldte musik-fyrværkeri går i luften en time før midnat, men allerede søndag eftermiddag kunne ringriderformand Jes Andersen konstatere, at Ringriderfesten 2019 bliver en af de store med mange mennesker på festpladsen alle fire dage.

Den normale og ellers stille fredag havde rigtig flot besøg med 11 procent flere på pladsen end i 2018.

- Der var mange børn på pladsen, der var i omegnen af 500 med ved Ringriderfestens ældrearrangement, og Lansen var fyldt med næsten 2.000 unge mennesker til Skala FM-festen med live-underholdning, fortæller Jes Andersen, der har kunnet glæde sig over rigtigt fint ringridervejr indtil nu.

Også lørdag var der mange besøgende med børne-cykelringridning, mens tusinder var til koncert på Rådhustorvet, og i omegnen af 1500 publikummer overværede det store tattoo på slotspladsen.

Søndag kunne ringriderformanden Jes Andersen glæde sig over deltagelse af 400 børn i Børnelandets børne-ringriderfrokost.

- Det er en af de sjove ting at opleve, fremhæver han.

Besøgstallene er rigtig fine de tre første dage.
Kassemester Allan Schøne

Glad kassemester

Også Allan Schøne, formand for kassekomiteen, var søndag hen mod aften en glad mand.

- Besøgstallene er rigtig fine de tre første dage. Fredag var besøgstallet 11 procent over fredagen sidste år, mens lørdag og søndag i år ligger på samme niveau som sidste år. Så totalt set holder vi budgettet og er rigtig godt tilfreds, siger han. Mandag kommer der formentlig flere besøgende end sidste år, hvor musik-fyrværkeriet måtte aflyses på grund af afbrændingsforbud.

Ringriderfesten tæller ikke personer ved indgangen, men gør op og sammenligner, hvad der er i kassen.

- Det skyldes de forskellige betalingsformer, oplyser Allan Schøne.

Ordensmagten har været på festpladsen, og der er heldigvis ikke sket de store ulykker. Det mest alvorlige er, at ukendte personer natten til søndag har antændt fire brande - der er blevet sat ild til halmballer og pap. Sønderborg Brand og Redning fik hurtigt slukket ilden.

Vagtchef Ivan Gohr Jensen ved Syd- og Sønderjyllands politi oplyser, at der efterforskes i sagen, og både politi og vagter har patruljeret på pladsen natten til søndag.

De politisager, som har været indtil nu, er overtrædelse af ordensbekendtgørelsen - fulde folk som ikke kan opføre sig ordentlig og en enkelt restauratør, som skulle havde det sidste med og serverede kl. 3.30. Festen skulle lørdag lukke kl. 3.00.

- Det vil sige, at vi er over i bødesager, understreger vagtchefen.

Ringriderfesten 2019 bliver en af de store

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce