Rigtige mænd slog sig løs i Sønderborg

80 rigtige mænd dystede lørdag eftermiddag i en række discipliner i SFS-Hallen i Sønderborg. Foto: Claus Thorsted

Rigtige mænd slog sig løs i Sønderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 80 mænd var lørdag samlet til Rigtige Mænd Dysten i SFS-Hallen for at konkurrere i en række alternative discipliner.

Sønderborg: Lørdag var luften tyk af testosteron i SFS-Hallen, hvor mænd i alle aldre og størrelser var samlet for at være med i Rigtige Mænd Dysten.

- I dag skal vi give den max gas. Det bliver så hyggeligt, kom det indledningsvis fra den kække nordjyde Lindy Aldahl, kendt fra tv-serien Rigtige Mænd og hentet ind som kommentator og motivator til arrangementet.

Efter en indregistrering, taler og en grundig opvarmning gik udfordringerne i gang. Mændene var inddelt i en række hold, der blandt skulle dyste i at slå søm i træ, goalball, hockey og dart i stor skala.

- Jeg er mega tilfreds. Stemningen er rigtig god. Det virker også som om, mændene nyder det, siger Petra Grünewald, der er projektleder for Rigtige Mænd i Sønderborg Kommune, som størstedelen af de 80 deltagere i SFS-Hallen har været en del af. Derudover var der hold fra Middelfart og Aabenraa.

Det har været et rigtig godt forløb. Jeg har fået meget mere energi til det hele, og humøret er blevet meget bedre.
John Andresen, deltager i Rigtig Mænd-sjakket

Kiloene er raslet af

Sønderborg Kommune koblede sig sidste år på Rigtige Mænd Sjakkets fællesskab, hvor man på nettet kan finde nye holdkammerater, man kan træne og hygge sig sammen med. Siden har fem hold med typisk en 15 deltagere været i gang.

- Det har været et rigtig godt forløb. Jeg har fået meget mere energi til det hele, og humøret er blevet meget bedre, fortæller John Andresen fra Sønderborg, som har været med på det femte hold.

Siden midt i august har han tabt sig 23 kilo og vejer nu 110 kilo. Tre ugentlige gange i motionscentret, gå- og løbetur med de andre på holdet samt en kostomlægning med mindre og sundere mad er forklaringerne på det flotte vægttab.

- Fællesskabet skaber energi og lyst til at gøre noget. Det var aldrig lykkedes, hvis jeg selv skulle have sat det i gang, siger den 50-årige mand, som går efter midt i marts at nå under de 100 kilo.

Nye hold til foråret

Selvom kommunen har sluppet deltagerne, fortsætter man på hold fem med at træne. Man har en lukket facebook-gruppe, hvor man støtter hinanden og laver aftaler, løber sammen mandag og torsdag og skal til april i sommerhus på Rømø.

- Jeg har prøvet nogle gange selv at gå i gang men faldet tilbage. Her har jeg været med hver gang. Man bliver ikke væk, når der står nogle andre mennesker og venter på en, siger Theodor Munch Knudsen, der også har været med på hold 5.

Den tidligere chef på Nordals Idrætscenter og i dag efterlønner har tabt 10 kilo og blevet 11 centimeter mindre rundt om livet. Han vil gerne af med yderligere 3-5 kilo.

- Det drejer sig ikke kun vægttab men ligeså meget om sammenholdet og kammeratskabet. Om at sætte sig sine egne mål og nå dem med støtte fra de andre, siger Theodor, der selvom han er knæskadet var med på sidelinjen i SFS-Hallen.

Indtil juni 2019 vil Sønderborg Kommune tilbyde yderligere syv forløb med Rigtige Mænd. De to første med start til april.

- Man kan allerede ringe til mig nu. Rigtige Mænd er bare en total succes, både når det gælder fysisk sundhed men også mentalt, fordi det giver så godt et fællesskab, siger Petra Grünewald, der kan kontaktes på 27900343 eller mail pegw@sonderborg.dk.

Rigtige mænd slog sig løs i Sønderborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce